Annonce
Danmark

Det bør være gratis at gå til tandlæge

Annonce

Debat: Mere end 50.000 danskere har underskrevet et borgerforslag om at fjerne brugerbetalingen på tandlægeregningerne. Det betyder, at forslaget nu skal til afstemning i Folketinget, og stod det til mig er der ingen tvivl om, at forslaget ville blive stemt igennem.

Nanna Bonde, På Kant

Brugerbetaling på sundhedsydelser skaber stor ulighed i vores samfund og efterlader de mest ressourcesvage i urimelige valg. Skal jeg få behandlet min tandpine, eller skal der mad på bordet i slutningen af måneden? Mange vælger af gode grunde det sidste og bider smerten i sig. Det betyder også, at der ofte går længere tid mellem at disse mennesker kommer til tandlæge, og potentielle tandproblemer vokser sig derfor kun større.

Ofte bliver det fremhævet i debatten, at folk jo bare må blive bedre til at børste tænder, så ville problemet ikke være så stort. Men det må siges at være en sandhed med modifikationer. Flere tandsygdomme er medfødte og altså ikke betingede af, om du er god til at børste dine tænder. Så måske har du vundet i livets lotteri og er født med et tandsæt, som aldrig skaber problemer – tillykke til dig. Men sundhed bør ikke være et spørgsmål om held og helt bestemt ikke være betinget af størrelsen af din pengepung.

Det er simpelthen uværdigt når unge, ældre og ressourcesvage borgere fravælger nødvendig tandlægebehandling, fordi de ikke kan finde rum til det i budgettet. Helbredsmæssige spørgsmål bør aldrig afgøres af økonomi, men alene ud fra en sundhedsfaglig vurdering af, om du har brug for den givne behandling.

Når Folketinget vender tilbage fra sommerferie og skal behandle borgerforslaget om gratis tandlægehjælp, så håber jeg virkelig, at de vil stemme for og dermed tage et skridt mod mindre brugerbetaling i sundhedssystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Partier har fremlagt nyindgået budgetforlig: Genlæs opdateringer fra pressemødet her

Fredericia

Nye tal fra Statens Serum Institut: Flere nye smittede - men Fredericia fortsætter ned ad liste

Annonce