Annonce
Sydjylland

Det begyndte som en fest: - Vi trænger til at være sammen igen

Jane Borg og familien gav den gas med fodboldfesten til Danmarks første kamp ved EM-slutrunden. Festen var stor i 43 minutter, inden Christian Eriksens grimme uheld gjorde stemningen lidt mere mat. Foto: Alex Hermann.
Der var bagt godt op til fodboldfest lørdag aften, og det begyndte da også som en rigtig fest. Desværre led festen et alvorligt knæk med Christian Eriksens alvorlige uheld.

Hejnsvig: Lørdagens landskamp mod Finland ender i historiebøgerne af en årsag, som ingen havde forventet eller forudset, da Christian Eriksen efter 43 minutters spil faldt om på banen med det, der lignede et hjertestop. Først mere end halvanden time senere kunne kampen genoptages, og dermed endte fodboldfesterne rundt om i landet også i en langt mere alvorlig stemning end planlagt.

I Hejnsvig havde de varmet op til fodboldfesten hele eftermiddagen, hvor opstillede telte, storskærme, hoppeborge og godt vejr gjorde sit til en ordentlig fest, som fik god opbakning fra byens indbyggere.

- Med det areal, vi valgte at hegne ind, besluttede vi, at der kunne være mulighed for at være 200 personer, og vi solgte de sidste billetter klokken lidt i tre i eftermiddag, fortæller Charlotte Pedersen, som var en af arrangørerne bag det, der skulle have været en fodboldfest.

Annonce

Trænger til at være sammen

En af dem, der virkelig havde bagt op til fodboldfest, var Jane Borg, der iklædt dannebrog og hat og omgivet af familien havde sat sig til rette foran en af de to storskærme. Hun var glad for, at et arrangement i lidt større skala endelig kunne lade sig gøre igen.

- Vi trænger virkelig til at være sammen igen, lød det fra Jane Borg, der tidligere har oplevet en fodboldfest på Hejnsvig Stadion.

200 mennesker havde indløst billet til storskærmsarrangementet på Hejnsvig Stadion. Et arrangement, der bliver gentaget på torsdag, når Danmark spiller mod Belgien. Foto: Alex Hermann.

- Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske EM i 1992. Dengang var vi også samlet her, sagde hun.

Som mange andre har hun set frem til, at coronarestriktionerne endelig er blevet lempet så tilpas meget, at det kan lade sig gøre at tage del i et større arrangement.

- Jeg har været god til at komme ud til de arrangementer, som jeg havde mulighed for, men det er jo slet ikke det samme som at være sammen med sin by på denne måde. Selvfølgelig kender jeg ikke alle, der er her, men jeg kender virkelig mange af dem, så det betyder noget med sådan et arrangement, sagde Jane Borg, der i dagens anledning havde malet dannebrog på kinderne og klædt sig i de røde og hvide farver.

- Vi har altid flag oppe, når der er landskamp, men denne gang giver vi den lige lidt ekstra gas. Der er jo ikke noget som fodbold, der kan samle folk, sagde hun.

Annonce

Storskærm igen på torsdag

Arrangementet i Hejnsvig bliver forsøgt gentaget på torsdag til danskernes anden kamp ved slutrunden. En kamp, der forhåbentlig kommer til at forløbe på en noget mere positiv måde, end det var tilfældet lørdag aften.

Der var masser af røde og hvide farver på Hejnsvig Stadion, hvor der virkelig var lagt i kakkelovnen til en fodboldfest. Foto: Alex Hermann.

Alt var ellers forløbet helt som ønsket og håbet, indtil Christian Eriksens grimme uheld kort før pausen. Både stemningen, fremmødet og vejret havde været i top i Hejnsvig.

- Vi fik en lille smule regn i formiddags, men de 20 dråber kom vi os hurtigt over, siger Charlotte Pedersen.

Torsdag bliver der forsøgt igen med endnu et udendørs storskærmsarrangement. Om det også bliver muligt at følge landsholdets sidste gruppekamp den 21. juni i fællesskab, er endnu ikke besluttet.

- Det kan godt ske, at vi laver et mindre arrangement inde i klubhuset, men alt det her udenfor lukker vi efter torsdag, siger Carsten Strandhave, der er formand for Hejnsvig Idrætsforening og medarrangør af det, der skulle have været en fodboldfest.


Vi trænger virkelig til at være sammen igen.

Jane Borg


Fodboldfesten i Hejnsvig er ikke kun for voksne. De børn, der ikke interesserede sig tilstrækkelig meget for fodbold, kunne få brugt noget energi i de to opstillede hoppeborge. Foto: Alex Hermann.
Også på Byens Plads i Billund var der opstillet en storskærm til landsholdsfodbold. Også her begyndte det hele forrygende, men endte med en noget flad fornemmelse. Foto: Alex Hermann.
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Mere vand på vej: DMI varsler risiko for skybrud og torden

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce