Annonce
Læserbrev

Det er en myte, at landbrugets midler lukker vandboringer

I Miljøstyrelsens seneste årsopgørelse optræder i alt 133 sløjfede boringer. I blot et enkelt af disse 133 tilfælde er pesticidforurening årsagen.

Læserbrev: Økologisk Landsforening har på sine høstmarkeder, der fandt sted i weekenden 31. august og 1. september, igen været på krigsstien overfor den konventionelle, bæredygtige landbrugsproduktion.

Det sker atter på et fejlagtigt grundlag.

Denne gang handler det om grundvand, idet økologerne inviterede på "forurenet grundvand" og skød skylden for det på den konventionelle produktionsform.

Også her burde økologiformand Per Kølster holde sig til fakta:

I Miljøstyrelsens seneste årsopgørelse optræder i alt 133 sløjfede boringer. I blot et enkelt af disse 133 tilfælde er pesticidforurening årsagen.

Der er altså sløjfet boringer på grund af pesticider i 0,75 pct. af tilfældene, og dette tilfælde har intet at gøre med det moderne landbrugs planteværnsmidler, der er designet til at blive opløst i de øvre jordlag og aldrig ender i grundvandet - og som i øvrigt godkendes efter verdens skrappeste kontrolsystem.

At der ser ud til at være en stigning i antallet af boringer med kemifund siden denne opgørelse, skyldes bl.a. dimethylsulfamid (DMS), der for længst er forbudt i landbruget, men indtil for nylig blev benyttet i udendørsmaling og træbeskyttelse.

DMS er således fundet i flere vandboringer under villa- eller fritidshusområder med masser af malet træ.

Det er på denne baggrund usagligt, når økologiformand Per Kølster udelukkende retter skytset mod det konventionelle landbrugs brug af pesticider.

Hvor er det trist, at mine gode økologiske kolleger, som vi også har en del af i Bæredygtigt Landbrug, på dén måde ufrivilligt bliver taget til indtægt for en sådan usandfærdig kampagne.

Vi skal alle passe på vores grundvand. Derfor er det værd at huske:

Det er stadig ude på landet, hvor 90 pct. af markerne dyrkes konventionelt og bæredygtigt, at vi finder det rene vand.

Peter Bohsen Jensen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce