Annonce
Debat

Det er en pinlig sag med milliard-regnefejl - men politikerne er nødt til at finde pengene

På kant: Alle, der har prøvet at flytte fra et hus til et andet, ved, at det er en bekostelig affære. Det vil sige: Næsten alle. Politikere har tilsyneladende ingen ide om, at den slags naturligvis skal regnes med, når man lægger et budget for et større byggeri, som man efterfølgende skal samle en masse funktioner i. I hvert fald er det på forunderlig vis kommet totalt bag på både politikerne i Region Midtjylland og i Folketinget, at det koster mange penge, når man samler alle de århusianske sygehuse under et tag i det nye supersygehus i Skejby.

Hvem der helt præcis bærer ansvaret for, at det er gået galt, er svært at afgøre. Men fakta er, at flytningen blev en milliard dyrere end først antaget.

Et vanvittigt stort beløb, og noget, der naturligvis ikke kan undgå at medføre massive besparelser og kvalitetsforringelser for patienterne, hvis pengene alene skal findes hos Region Midtjylland. Det er smart – og måske en anelse utiltalende – at regionen venter med at melde tallet ud, til der er valgkamp. Men på den måde er regionen garanteret, at køen af politikere, der er klar med hjælp, er lang.

Men det er også absolut nødvendigt. For hvad hjælper det, at man har et sygehus, der ser super ud, og som har de nødvendige faciliteter, men hvor der ikke er penge og personale til at behandle patienterne?

Derudover er det nødvendigt at finde flere midler, så arbejdsforholdene igen kan blive tålelige for læger og sygeplejersker. I modsat fald risikerer vi, at de klogeste hoveder og eksperter flygter. Noget, der tilsyneladende allerede er ved at ske.

Skejby er det første af flere nye supersygehuse. Derfor kan politikerne lige så godt allerede nu sætte penge af til flytning i fremtiden, så vi undgår lignende pinlige sager og sikrer, at de nye supersygehuse reelt også bliver super - og det løft af sundhedsvæsnet, som vi har behov for.

Jan Schouby
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Læserbrev

Skovejer i replik: Ingen tror på erstatning i rimelig størrelse - det gør Enggaard så heller ikke

Læserbrev: Karsten Enggaard har et svar i Fredericia Dagblad 16. september ("Her er svar på spørgsmålene, Rolf Jensen") til mit indlæg tidligere. Træer udpeget til naturligt henfald er ganske rigtigt ikke nyt, men jeg kan huske Enggaard sige, at de 10 veterantræer var opfundet til lejligheden; og Enggard må stadig gerne svare på, hvor meget skovbrug DN regner med, der er tilbage med fem veterantræer pr. ha. Enggaard sammenligner mængden af dødt ved i "gennemsnitlig skov" og "naturlig løvskov". Det duer ikke i den her fredning. Må vi få en sammenligning mellem ekstensivt drevet løvskov, som DN selv kalder området, og naturlig løvskov? Så er ligheden vist mere slående end forskellen! Gøgeurten lader vi være; vi kommer for langt ud, hvis Enggaard skal gøre rede for, hvilke gøgeurter han er ligeglad med risikerer at forsvinde i en mørk skov. Mit købsforslag var en hentydning til, at ingen vil købe skoven, fordi ingen tror på erstatning i rimelig størrelse - det gør Enggaard så heller ikke! Enggaard bruger udtrykket "i al fremtid" for et stabilt fredningsforslag, men med de ubegrænsede beføjelser over hele skoven, Fredericia Kommune skal have ifølge fredningsforslaget, er der intet, der ikke kan ændres på; Fredericia Kommune kan gøre lige, hvad der passer dem, bestemme hvad der passer dem... Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur.

Fredericia

Sagen om cirkelbroen er afsluttet: Kommunen indgår forlig og betaler en del af udgiften

Annonce