Annonce
Debat

Det er ingen spøg at være god

Malthe Madsen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Blandt disse års mange forviklede samfundsforhold placerer det faktum sig centralt, at de gode mennesker er allestedsnærværende: dem med de smukke hensigter, de absolut rigtige meninger og den stadige parathed til at lade sig krænke.

Derfor er de gode mennesker seriøse; for det er ingen spøg at være god.

Det hører med til at være god, at man aldrig er i tvivl, mens vi andre lever i en permanent forvirring, som dog ikke er dybere, end at vi på forhånd er skeptiske over for enhver skråsikker og absolut fordømmelse af andre, idet vi er af den opfattelse, at der ikke findes noget menneske, som har helt og aldeles uret.

Indrømmes skal det imidlertid, at vi går på akkord med uretten, ondskaben og alt det nederdrægtige i verden. Det er uden tvivl vores skyld, at der ikke overalt er rene linjer, og at sandheden har trange kår.

Men, som vi kan forstå, er strømmen omsider ved at vende. De gode mennesker er nemlig aktivt og pågående til stede overalt i det politiske liv og i medierne: alle dem med selvsikkerhedens lys i øjnene og uanfægtetheden i hjerterne, de stærke og sikre, som nu vil bringe den selviske individualisme til ophør.

De gode mennesker er puritanere: mennesker, som er rene, i det mindste i ord, og utrætteligt forsøger at gøre os alle næsten lige så gode som de selv samt fylde os med dårlig samvittighed, hvortil kommer, at de giver indtryk af at vide en ubetvivleligt god besked med alt det politiske: klimaet og miljøet, integrationen og indvandringen, som vi andre overhovedet ikke kan finde rede i.

Således er vi ikke ganske sikre på, at der er hold i påstanden om, at der findes racisme i dagens Danmark, men må mene, at det i hvert fald så mest er en antihvid racisme.


De gode mennesker er rene, i det mindste i ord, og forsøger utrætteligt at gøre os alle næsten lige så gode som de selv samt fylde os med dårlig samvittighed.


De gode mennesker er tit intellektuelt fremragende og ressourcestærke. Til gengæld er de ikke udstyret med tvivlens nådegave, og sans for humor har de bestemt ikke.

Det, der kendetegner dem, er en alvor, som er uden grænser.

I deres egenskab af missionærer og puritanere er de ikke i besiddelse af det overskud, som frembringer det smil, der udspringer af den selvironi, hvis forudsætning er en indforståethed med, at man selv måske alligevel ikke har helt og aldeles ret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce