Annonce
Fredericia

Det er lidt som Tinder: Unge skal få unge til at stemme

Sådan ser den ud - den nye app, som skal få unge til at interessere sig for politik og for at stemme. Foto: Marianne Husted
Seks elever på HTX Lillebælt har udviklet en app, som skal få unge til interessere sig for folketingsvalget.

Fredericia: Den virker lidt som et Tinder-swipe. Men app'en handler ikke om at finde en partner i mere romantisk forstand. Derimod om at finde det parti og den kandidat, som bedst matcher ens politiske holdninger.

Seks unge fra teknisk gymnasium, HTX Lillebælt, præsenterede onsdag i gymnasiets kantine deres nyudviklede app, som har fået navnet GoVote.

Med GoVote kan unge kan tage en partitest for at få hjælp til at finde ud af, hvilket parti de er mest enige med. Udviklerne har fået de enkelte partier til at svare på spørgsmål til emner, som optager unge mest. Det er blandt andet uddannelse, SU, klima og boligspørgsmål.

De unge får også en oversigt over valgstederne i Fredericia og Middelfart Kommuner, så de ved, hvor de skal tage hen på valgdagen 5. juni.

Annonce
Der er biografbilletter på spil, hvis man benytter sig af den nye app GoVote. Bag initiativet står Anders Sund-Jensen, Isabella Møller Flach, Lau Blom Grøndahl, Jens Kofoed, Magnus Larsen og Linus Paulsen. Foto: Marianne Husted

Ikke alle er med

Der er også en præsentation af de partier, som er vendt tilbage inden for fristen med de oplysninger, som de studerende skulle bruge. De hørte dog ikke fra Ny Borgerlige, Alternativet og Klaus Riskær, mens Stram Kurs var ikke oprettet inden deres deadline.

Men taler de selv om politik ved kantinebordene:

- Nok lidt mere nu, fordi folketingsvalget nærmer sig. Ellers er det mest htx-ting som f.eks. en ny telefon, der er kommet på markedet, smiler Anders Sund-Jensen.

For ham og Lau Blom Grøndahl, begge 3 g'ere, mens Isabella Møller Flach, 2 g, og 1 g'erne Jens Kofoed, Magnus Larsen og Linus Paulsen har hjulpet med at levere indhold til app'en.

Unge skal gøres interesseret i valg

Men skal de selv stemme?

- Naturligvis. Også til EU-valget, lyder det fra de fire, mens Jens Kofoed og Magnus Larsen har en hel naturlig forklaring på, at de ikke bevæger sig hen til stemmelokalet den 5. juni. De er endnu ikke fyldt 18 år.

App'en er udviklet på initiativ af borger- og demokratiudvalget, og et af medlemmerne har haft særlig snor i projektet, nemlig Marianne Thomsen, som er ansat på gymnasiet. Hele formålet er at gøre unge interesseret i folketingsvalget og få dem til at stemme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolk kører i gamle biler, og nu skal der måske spares endnu mere

Annonce