Annonce
Fredericia

Det er på programmet: Madlavning, ølsmagning, dans og foredrag

Nytårskur i Demensfællesskabet Lillebælt, hvor en række frivillige har meldt sig. Blandt andet Henning Due Lorentzen, tidligere socialudvalgsformand i Fredericia Kommune. Foto: Marianne Husted

Fredericia: Selv om man er ramt af demens, er der stadig behov for at være del af et fællesskab og komme ud at opleve noget.

Det er baggrunden for en række aktiviteter, som Demensfællesskabet Lillebælt står for på Sundhedshuset i Fredericia.

Det er frivillige, som i samarbejde med demenskonsulenter står bag de mange nye tilbud.

Lone Mathiesen, der bor med sin demente ægtefælle, står for en månedlig fællesspisning, hvor ægtepar mødes om madlavning og rundt om spisebordet. Første gang mødtes fire par, og det blev en stor succes, fordi her kan par, som er i samme situation, mødes. Nogle er måske gode til at skrælle kartofler, andre til at underholde, og demente kommer til at tale med andre end deres ægtefæller og vice versa.

- Vi opretter gerne flere grupper, hvis der er interesse for det, siger hun.

Ea Seeger Hanmann, leder af Demensfællesskabet Lillebælt, og Pia H. Andersen, demenskonsulent i Fredericia, glæder sig over, at demente og deres pårørende har gavn af nye tilbud om aktiviteter og rådgivning. Foto: Marianne Husted

Ølsmagning

Leif Christensen har været tovholder på et arrangement med ølsmagning for demens-ramte. Det var populært hos deltagerne, som talte om alt muligt andet end sygdom.

I januar er der hele to foredrag, som både demente og deres pårørende kan deltage i. Herregruppe, dansegruppe og meget mere er der planer om i det nye tilbud.

En række frivillige er allerede tilknyttet. Blandt andet tidligere socialudvalgsformand Henning Due Lorentzen, der som tidligere politibetjent og vagtplanlægger, sørger for fordelingen af vagter i rådgivningen blandt de frivillige.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce