Annonce
Danmark

Det er samfundets tur til at tage ansvar for lærepladserne

Annonce

Debat: Hvert år begynder næsten 50.000 nye elever på landets erhvervsuddannelser. De forventer, at de en dag kommer til at pochere æg til 50 gæster, hjælpe de ældre gennem dagen eller installere HPFI-relæ. De regner nemlig med, at de får lov til at bruge det, de lærer på deres uddannelse i virkelighedens verden.

Det er absolut rimelige forventninger, når man starter på en uddannelse. Hvert år er der heldigvis mange unge og virksomheder, der finder hinanden og indgår en uddannelsesaftale, så den unge kan komme i lære. Men der er desværre også rigtigt mange tilfælde, hvor det ikke lykkes. Derfor har under halvdelen af eleverne en læreplads, når de får brug for den – nemlig ved afslutningen af deres grundforløb. Frafaldet på dette tidspunkt er således også alt alt for stort. Vi mister de unge i uddannelsessystemet. Det har hverken de unge, erhvervslivet eller samfundet råd til eller gavn af.

Alt for længe har det været op til de unge selv at finde en læreplads. Et eksempel på hvordan det spænder af er eksempelvis en stor teenager, som jeg mødte på en erhvervsuddannelse i København. Han havde søgt 60-70 lærepladser uden held. Faktisk havde han kun fået svar fra 10 af dem. Vi pålægger på den måde 16-årige ansvaret for at sparke døre ind til erhvervslivet eller det offentlige arbejdsmarked, og det er en dør, som mange af dem ikke kan få åbnet. Der findes ingen andre vigtige samfundsøkonomiske udfordringer, vi overlader fuldstændig til 16-årige unge.

Med den trepartsaftale, som regeringen har indgået med Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL og Danske Regioner, bliver det nu samfundet, der bærer hovedansvaret, for at eleverne får en læreplads.


Med den trepartsaftale, som regeringen har indgået med Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL og Danske Regioner, bliver det nu samfundet, der bærer hovedansvaret, for at eleverne får en læreplads.


Erhvervsskolerne får et centralt – og entydigt – ansvar for at formidle konkrete lærepladser til elever på grundforløbet, så eleverne stilles mere lige i jagten på lærepladser. De bliver mindre afhængige af, at nogen i deres familie eller i deres omgangskreds kan tilbyde dem en læreplads. Uddannelse skal være for alle, også for dem der ikke er født ind i branchen.

Som noget helt nyt indfører vi et ambitiøst mål om, at 80 procent af eleverne skal have en aftale ved afslutningen af grundforløbet, hvor det i dag er under halvdelen af eleverne, der har det. Vi tror, at når eleverne tidligere i deres uddannelse får en læreplads, vil færre falde fra. På den måde hjælper vi mange unge til at få deres svendebrev, og aftalen vil være med til at sikre, at vi i Danmark får flere dygtige faglærte, som kan tage over, når de nuværende generationer går på pension. Til gavn for de unge som har brug for en uddannelse. Til gavn for erhvervslivet som mangler faglært arbejdskraft. Og ikke mindst til gavn for samfundsøkonomien - fordi gode faglige uddannelser skaber velstand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Partier afviser regeringens forslag om krav om mundbind i det offentlige rum: - Det kom som en tyv om natten

Erhverv For abonnenter

Kommende hotelejer: - I ti år vidste jeg ikke, hvor dejlig Fredericia er - men det gør jeg nu

Annonce