Annonce
Læserbrev

Det er vel sådan, at kommunen ledes af politikere og ikke jurister

De politikere fra Socialdemokratiet og Venstre, der har haft magten i kommunen i de sidste mange år, er måske ansvarsfrie?

Læserbrev: Socialdemokraten Martin Sikær har annonceret sit kandidatur til at blive sit partis spidskandidat i Vejle Kommune ved valget i 2021.

Den mulige kandidat markedsfører sig ved at skyde på en bestemt faggruppe: juristerne.

Det begrundes med, at i den ulyksalige sag om seksuelle overgreb mod en kvinde har juristerne fået for megen magt.

Det er vel sådan, at kommunen ledes af politikere og ikke jurister. Men de politikere fra Socialdemokratiet og Venstre, der har haft magten i kommunen i de sidste mange år, er måske ansvarsfrie?

Det bliver interessant at følge Martin Sikær, der som arbejdsgiver tidligere har udtalt, at hans ansatte på en cafe i byen selv måtte vælge, om de ville være fagligt organiseret.

Sikær kan vel næppe regne med den lokale fagbevægelses opbakning til hans kandidatur?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Læserbrev

Landmand fra Vejle: Fødevare-produktionen er i fare

Læserbrev: Mange går naturligt nok op i miljøet og klimaet, men hvem bekymrer sig egentlig om, hvem der skal stå for den fremtidige fødevare-produktion? Jeg har været mælkeproducent i 40 år. De første syv år følte jeg mig "fri". Men så opdagede man tre døde hummere i Kattegat, og en helt uberettiget heksejagt er derefter gået ind på mit erhverv, i stedet for at man nogensinde har taget rensningsanlæggenes udledninger alvorligt. I dag plager overregulering og bureaukrati landmændene med det sikre resultat, at vi i en verden med en hastigt voksende befolkning kommer til at mangle fødevare-producenter i fremtiden. Politikerne har formået at skræmme en halv generation af unge landmænd væk ved at italesætte miljøproblemer, der ikke findes, samt fup-og-fidus-økologien som det eneste saliggørende. Jeg har nok plantet 40.000 træer i min levetid samt dyrket arealer, der dagligt optager masser af CO2 - planteavl gavner nemlig i dén grad klimaregnskabet. Hvor mange har gjort en tilsvarende indsats? I hvert fald ikke de virkelighedsfjerne politikere og bureaukrater, som med garanti aldrig selv har haft jord under neglene, og som senest har beskudt os med nye meningsløse krav om efterafgrøder, der ødelægger både indtjening og humør hos mig og mine kolleger, og som intet batter. At være landmand er et fantastisk job og livsstil, hvis vi får lov til at passe vores arbejde. Men det kræver, at vi ikke svines til af medier og meningsdannere, men bare en gang imellem får at vide, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Dét kunne give energi til at yde en endnu bedre indsats, så du også fremadrettet har mad på bordet.

Annonce