Annonce
Erhverv

Det har vi ikke oplevet siden 1940: 3F Vejle markerede 1. maj i tom sal

Thomas Jacobsen fortalte i sin tale om, hvordan han har oplevet krisen fra sin lastvogn. Foto: Mette Mørk
Forsamlingsforbud og smitte-restriktioner flyttede 1. maj-festen til Facebook. 3F-medlemmerne kunne blandt andet høre afdelingsformand Martin Jensen knurre ad åbne grænser for østeuropæisk arbejdskraft i en tid med fyringer og hjemsendelser.
Annonce

Vejle: Der plejer at være fyldt til sidste sæde og livlig snak hen over bordene blandt de 80-90 deltagere, når 3F Vejle holder 1. maj-møde i afdelingshuset i Sjællandsgade. Men plejer er død ved dagens 1. maj-arrangementer.

- Så vidt jeg ved, er det kun anden gang i løbet af de 130 år, vi har fejret 1. maj, at der ikke er fysiske møder - den første gang var i 1940 - og det viser bare, at der er tale om en historisk begivenhed, fortalte 3F Vejle-formand Martin Jensen, der var en af blot seks fysiske deltagere i afdelingens fejring af 1. maj, som i lighed med andre arrangementer over hele landet var flyttet på Facebook.

Omkring 90 brugere fulgte med på skærmen. De kunne blandt andet høre musiker Per Monnerup starte festdagen med "Danmark for folket" og "I dag er landet vort", før tillidsrepræsentant og chauffør ved Schulstad Thomas Jacobsen gik på talerstolen.

- Min tale skal handle om udsigten fra mit sæde og ud gennem min forrude, når jeg har kørt rundt med brød i mennesketomme byer. Det har gjort det tydeligt for mig, at der er mange, som er med til at holde Danmark i gang. Der er sundhedspersonalet, som fortjent får meget ros, men vi må ikke glemme chaufførerne, murerne, stilladsarbejderne, industriarbejderne, lød det blandt andet fra Thomas Jacobsen.

Så vidt jeg ved, er det kun anden gang i løbet af de 130 år, vi har fejret 1. maj, at der ikke er fysiske møder - den første gang var i 1940.

Martin Jensen

Annonce

- Helt sort

Efter "Når jeg ser et rødt flag smælde" og Sebastians "Du er ikke alene" var det tid for forbundsformand Per Christensen, der var med på en videohilsen fra København.

Han slog på, at fællesskab har vist sig som det bedste våben i krisetider.

- Fællesskab er det stærkeste, menneskeheden har. Læg mærke til, at Cepos og de liberale er tavse i denne tid. De har ikke noget at byde på, for krisen har gjort det tydeligt, at markedet ikke kan løse problemerne. Det kan kun fællesskab. Krisen har også vist, at det ikke er dem på de bonede gulve, der holder Danmark i gang. Det er derimod arbejderne. Lønmodtagerne er krisens sande helte, lød det blandt andet fra Per Christensen.

Han kunne ikke dy sig for at sende en stikpille om Superliga-fodbold afsted til afdelingsformand Martin Jensen, der sluttede talerrækken af ved det utraditionelle 1. maj-arrangement.

Han fortalte blandt andet, at 3F-ledigheden i Vejle er vokset med 43 procent - svarende til 120 personer - under krisen.

- Bag de tal gemmer der sig mennesker, som uforskyldt er endt i en svær situation. Vi ved, at dagpenge-niveauet ikke er, som vi godt kunne ønske det og derfor lyder forslaget fra 3F: Lad os få et tillæg til dagpengene under krisen, lød det fra Martin Jensen, der fra talerstolen langede ud efter adgangen til udenlandsk arbejdskraft.

- Det undrer mig dybt, at arbejdsgiverne må hente udenlandske byggefolk, uden at de skal i 14 dages karantæne. Jeg forstår godt, hvis vores kolleger er utrygge ved at dele skurvogn og kantine med kollegaer fra Østeuropa, der måske har været hjemme i Polen i weekenden. Nu vil man oven i købet åbne for endnu mere udenlandsk arbejdskraft. I en tid med fyringer og hjemsendelser? Det er helt sort, lød det blandt andet fra Martin Jensen.

Hele arrangementet kan ses på 3F Vejles facebookside.

Musiker Per Monnerup leverede musikken i den næsten tomme sal. Foto: Mette Mørk
Salen i afdelingshuset på havnen plejer at være fyldt med 3F'ere, når der er 1. maj, men i dag var anderledes. På talerstolen måtte chauffør og tillidsrepræsentant Thomas Jacobsen nøjes med et publikum på fem i salen og et kamera, der sendte hans tale ud til 3F'erne bag skærmen derhjemme. Foto: Mette Mørk
1. maj hos 3F Vejle. Foto: Mette Mørk
1. maj hos 3F Vejle. Foto: Mette Mørk
1. maj hos 3F Vejle. Foto: Mette Mørk
1. maj hos 3F Vejle. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Annonce