Annonce
Debat

Det ligner en rigsretssag og udskrivning af valg

Karsten Byrgesen. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Magt og svaghed er to dele af samme stykke.

Den søde følelse af at bestemme kræver omtanke, som forpligter beslutningstageren til ydmygt at udøve ledelse med mål og rammer modsat at styre med regler og detaljer.

Del og hersk er en klassisk strategi til at herske over en hel befolkning. Strategien går tilbage til Romerriget, hvor den blev brugt til at skabe konflikter, hvor parterne kunne bekrige hinanden indbyrdes, mens ingen brokkede sig over, at de var blevet underlagt Romerriget.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, fik magten i 2019 og tog magtpositionen som den moderlige "landsfader". Med ansigtet i indstuderede folder kunne hun stille sig i spidsen for sin spindoktors og egen mening.

Spindoktoren Martin Rossen blev udnævnt til regeringens stabschef og skyggestatsminister. Det var mærkværdigt og en hidtil uset, udemokratisk og egoistisk beslutning om det, der var i vente. Det blev startskuddet til den magtfuldendte svaghed, der nu viser sig. Der bliver delt og hersket i Statsministeriet.

Martin Rossens valgte i juni 2020 at forlade statsministeren, der nu er overladt til sin egen dømmekraft og styring af Danmark.


Efter folketingsvalget i 2019 var det meste af den historiske opposition optaget af at finde ud af, hvad de mente og var derfor politisk inaktive, hvilket statsministeren udnyttede til fulde.

Karsten Byrgesen


Efter folketingsvalget i 2019 var det meste af den historiske opposition optaget af at finde ud af, hvad de mente og var derfor politisk inaktive, hvilket statsministeren udnyttede til fulde.

Som tilskuere til en solodans kunne oppositionen blot iagttage statsministeren, spindoktoren og hendes ministres håndtering af corona-pandemien.

Med en lille kreds af alt for indforståede specialister blev styringen af landet stort set stiltiende accepteret.

Magtfuldkommenhed er skrøbelig, og politiske fejlskud bliver forklaret med ”ukendt land”.

Regeringen har senest skabt en såkaldt epidemilov, der får enhver diktator til at ligne en skoleduks.

Det Etiske Råd erklærer sig "stærkt bekymret", fordi epidemiloven "passerer udenom den vanlige demokratiske proces".

Ifølge forslaget til epidemiloven kan sundhedsministeren via dekret indføre forsamlingsforbud og i sidste ende tvinge os borgere til tvangsvaccination. Ren Nordkorea. Det vil vi i Nye Borgerlige ikke acceptere.

Statsministerens solodans med håndteringen af minksagen er en fuldbåren skandale, der med hastelovgivning skulle dække over grundlovsbrud. Det ligner en rigsretssag og udskrivning af valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce