Annonce
FC Fredericia

Det sagde "klik" i knæet, og så gik Ritter ud

Nicolaj Ritter måtte udgå af kampen mod FC Roskilde med en skade. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Nicolaj Ritter udgik i pausen af kampen mod Roskilde. Det sagde klik i hans knæ, og han ville ikke risikere at forværre en skade.

Fredericia: Efter 30 minutter af kampen mellem FC Fredericia og FC Roskilde måtte venstre back Nicolaj Ritter tilses af klubbens fysioterapeut.

- Hun lavede nogle test på mig, og det sagde "klik" i mit knæ. Jeg valgte selv at spille første halvleg færdig, men for ikke at risikere noget, blev vi enige om, at jeg skulle skiftes ud i pausen, sagde Ritter.

Han var tapet totalt op efter kampen, så han kunne ikke mærke hvor slemt det stod til med knæet.

- Det må vi kigge på i morgen. Hvis jeg havde en skade, ville jeg kunne forværre det ved at spille videre. Den chance tog vi ikke, sagde Ritter.

Ind for ham kom Jacob Buus, mens Uzo, som normalt er højre back, gik over i venstre side. Mathias Johannsen kan også spille venstre back, men han er også skadet, så Ritter er truppens eneste venstrebenede back.

- Jeg har ingen anelse om, hvor lang pause jeg skal holde. hvis det er en længere en, kan vi glæde os over, at der kun er to kampe tilbage til vinterpausen, sagde Ritter.

Annonce
Hvis jeg havde en skade, ville jeg kunne forværre det ved at spille videre. Den chance tog vi ikke.

Nicolaj Ritter, venstreback for FC Fredericia

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce