Annonce
112

19-årige Alexander fangede telefontyven: - Jeg overvejede ikke, om det var farligt

19-årige Alexander Sørensen sprang ud af en bus for at tage jagten op på en telefontyv torsdag eftermiddag. Privatfoto
19-årige Alexander Sørensen sad i bussen, da en 57-årig mand fik stjålet sin telefon torsdag eftermiddag. Han vurderede, at han var den hurtigste i bussen - og tog jagten op.
Annonce

Vejle: Politiet i Vejle oplyste torsdag morgen, at en 57-årig mand selv havde løbet den tyv op, som kort forinden havde stjålet hans telefon i bussen på Banegårdspladsen.

Men en nærmere granskning af sagen viser, at det faktisk var den 19-årige gymnasieelev Alexander Sørensen, der gennemførte tyvejagten.

Alexander sad i bussen, da den 57-årige mand var på vej ind, snublede og tabte sin telefon.

Han så en del mennesker stimle sammen for at hjælpe manden op og hørte i det samme nogen sige "Det er ikke din". Derefter løb gerningsmanden ud af bussen med den 57-åriges telefon i hånden.

- Jeg var nok den yngste i bussen, så jeg tænkte, at jeg havde størst chance for at fange ham, vurderer Alexander Sørensen og tilføjer, at den 57-årige mand var dårligt gående.

Annonce

Fortsatte jagten

Den 19-årige Alexander Sørensen så, at tyven løber ind på stationen og løb efter ham.

- Han hører mig og kigger bagud. Da han ser mig, begynder han at løbe hurtigere. Han løber over for rødt lys til Roberts Isbar, hvor han stopper og begynder at råbe på engelsk, at det er hans telefon, siger Alexander Sørensen, som nu har taget fat om telefonen, mens tyven stadig har den i hånden.

- Jeg siger, at han kan snakke med politiet om det, og så giver han slip på telefonen og går derfra.

Alexander ringer derefter og anmelder sagen til politiet. Det bekræfter vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

- Så stod jeg lidt og vidste ikke, hvad jeg skulle gøres, siger Alexander Sørensen.

Han valgte at give telefonen til én af de andre buspassagerer, der var nået frem til stedet, og gik ud for at lede efter tyven. Men det lykkedes ikke at finde ham.

Annonce

Ikke synderligt atletisk

Efterfølgende har Alexander Sørensens forældre formanet ham om at passe på en anden gang, for tyven kunne sagtens have haft et våben på sig.

- Men jeg overvejede ikke, at det var farligt. Han virkede ikke synderligt atletisk, og jeg tænkte ikke over, om han havde noget på sig, fortæller den 19-årige, som går i 3.g på Campus Vejle.

Da han kom tilbage på banegården, var bussen mod Søndermarken kørt, og den 57-årige mand, som han havde fået stjålet telefonen også væk.

- Så jeg tog bare den næste bus hjem, fortæller Alexander Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Underkendt i klagenævn: Strid om skilte ved spisested har varet i tre år

Annonce