Annonce
Fredericia

DF bringer Bjerregaard-sag til minister: - Det er ikke valgkamp

Susanne Eilersen er ked af den negative fokus på Fredericia. Men det er naturligt, at sagen har bevågenhed på Christiansborg, mener DF'eren. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I Folketinget har DF stillet et kritisk spørgsmål til indenrigsminister Astrid Krag (S) om Jacob Bjerregaards ageren i grundsagen. Susanne Eilersen bakker op om henvendelsen. Men samtidig blev hun enig med byrådskolleger om at vente på advokaternes konklusion. Hvordan hænger det sammen, spurgte vi DF’eren.
Annonce

Fredericia: For blot tre dage siden blev advokatundersøgelsen i Jacob Bjerregaard-sagen udvidet.

Men inden advokaterne er nået til en konklusion, har DF bragt sagen op på ministerplan. Folketingsmedlem Peter Skaarup har spurgt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), om Jacob Bjerregaard (S) handler efter loven ”når han kontakter og presser salgschefen i kommunen”. Og om regeringen planlægger initiativer, der kan stoppe ”denne adfærd i fremtiden”.

Annonce

Initiativ fra Borgen

Til Fredericia Dagblad oplyser DF's byrådsmedlem Susanne Eilersen, at hun bakker op om partiets henvendelse på Christiansborg. Men mandag var hun også med i økonomiudvalget udtalelse om, at sagen skal fuldt afklares, før der træffes en konklusion. Hvordan det hænger sammen?

- Jeg bakker op om, at mit parti sender en henvendelse til ministeren, Men jeg kan ikke kan gå ind i en nærmere diskussion af den redegørelse. Det har mit parti forståelse for på Christiansborg, fordi det også er en personsag. Vi har sat en advokatundersøgelse i gang, og det er ude af vores hænder nu. Jeg kender ikke til bilag og aktindsigter fremadrettet, og det skal jeg heller ikke. Så må vi vente på den redegørelse, siger Susanne Eilersen.


Jeg har ikke kendt til notaterne før. Når man får dem præsenteret, ser de problematiske ud

Susanne Eilersen


Hun har selv siddet i Folketinget og opfatter undersøgende spørgsmål fra oppositionen som en del af dagligdagen. Også når en socialdemokratisk borgmester er centrum for en sag, som det kommunale tilsyn, Ankestyrelsen, også er inde over.

- Jeg er ked af, vi er havnet i den situation i Fredericia. Men det ville være underligt, hvis det ikke skabte bevågenhed på Christiansborg, siger Susanne Eilersen.

Annonce

Ser problematiske ud

I spørgsmålet, som kan ses på Folketingets hjemmeside, henviser Peter Skaarup til telefonnotater, som onsdag blev frigivet til medierne via aktindsigter. Det var notater om, hvad daværende borgmester Jacob Bjerregaard ifølge daværende salgchef Jens Ole Andersen sagde om den meget omtalte grund på Argentinervej.

Telefonnotat fra 11. december 2020. Aktindsigt fra Fredericia Kommune

Hvordan tolker du de telefonnotater?

- Jeg har ikke kendt til dem før. Når man får dem præsenteret, ser de problematiske ud i forhold til, at man som borgmester ikke må presse sine ansatte til at gøre noget, der ikke er lovmedholdeligt. Når man ser notaterne, ser det sådan ud. Hvis det er sket, er det problematisk. Som medlem af byrådet er jeg rigtig ked af, hvis det har fundet sted over for vores medarbejdere, siger Susanne Eilersen.

Hun vil ikke gå i nærmere detaljer og håber, at advokatundersøgelsen vil afklare, ”hvad der er op og ned i sagen.”

Annonce

Ked af sagen

Med spørgsmålet i Folketinget kunne man spørge, om der er gået valgkamp i borgmestersagen i Fredericia. Men det afviser viceborgmesteren, som på byens vegne er ked af sagen.

- Det er ikke valgkamp. Jeg er utrolig ked af den sag, som ingen i Fredericia kan være tjent med, heller ikke de to hovedpersoner, som er involveret. Vi har en by, vi skal have til at køre. Det er anden gang, vi har en borgmestersag i den tid, jeg har været med. Jeg ville gerne have været dem begge foruden, uanset partifarve. Der står også mennesker bag, og det er mennesker, jeg har en relation til, og jeg synes, det er rigtig trist. Det har både været med Thomas og med Jacob. Det er ikke sjovt at være vidne til, siger Susanne Eilersen med henvisning til sagen, som førte til Thomas Bankes farvel til borgmesterposten i 2013.

Viceborgmesteren håber, at advokatundersøgelsen kan bidrage med mere ro på sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

FHK's liga-ambitioner fik første prioritet da FIC skulle bygges om - bredden måtte vente

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

FC Fredericia

FC Fredericia leder efter januar-forstærkning: På denne position skal der en spiller ind

Debat

Hvornår får vi svar i ledelsessagerne?

Annonce