Annonce
KLUMME

DGI Husets Roland spidder det digitale corona-hysteri: 'Kære digitale gårdvagt: Stik piben ind!'

Roland Christiansen, direktør for DGI Huset i Vejle. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Til Vestjyllands Højskoles 25-års-jubilæum i 1994 skrev fantastiske Ebbe Kløvedal Reich en tekst, som sidenhen havnede i Højskolesangbogen. ”Danskerne findes i mange modeller” hedder sangen, som Erling Lindgren satte musik til.

Første vers lyder således:

”Danskerne findes i mange modeller

Annonce

og stadig kommer der nye til.

Er vi et folk, når det virkelig gælder?

Og hvem kan bestemme, hvad folket vil?

Lad os tale om det frit,

lære hvor vi står,

blive tvivl og kulde kvit,

skabe gyldenår.”

Hvad Kløvedal Reich tænkte, da han skrev de syv eminente vers, som sangen består af, er man egentlig ikke i tvivl om. Vi skal være her alle sammen, og der skal være plads til os alle - også ham den lidt skæve eksistens, hende med tørklædet, københavnersnuden fra vestegnen, millionæren fra whiskybæltet og Roland fra Vejle. Alle er vi her, og alle hører vi til.

Kløvedal Reichs ”Danskerne findes i andre modeller” har aldrig været mere relevant. Han spidder os som folk, når han i sangen spørger, hvor den frihed er, som vi siger, vi hylder, og fordrende konstaterer han, at livet kræver mangfoldighed. Men først og fremmest spørger han - uden at få svar - om vi er et folk, når det virkelig gælder. Er vi det?

Verden oplever nu på 22. måned en pandemi. Flere gange har vi vel troet, at nu var det skidt på vej væk, og alligevel står vi så her igen og fejrer jul med vore kære, uden vel sådan helt at være glade, og uden sådan helt at føle frihed.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

I avisen og på sociale medier fyger det med informationer om pandemien, og vi bliver bombarderet med alt fra saglig information fra myndighederne til opblæste bekymringer på de sociale medier og i ”de gule bjælker” på Ekstra Bladets hjemmeside. Hvad skal man tro, og hvad skal man mene? Bliver pandemien, eller går den væk? Og hvad med tidsperspektivet?

Det er vist fortsat det, der hedder et godt spørgsmål. Man bør vælge sig sine bekymringer med omhu, kan man sige, men ikke alle kan mobilisere overskuddet til det.

Der er mange, som har betalt en pris under pandemien, og der er meget, som har gjort mig trist og ked af det. Noget af det, der har været mest trist at opleve, er den betydelige bekymring for pandemien, som mange oplever. En bekymring, der hos nogle er så voldsom, at det nærmest bliver en angst.

Angsten kommer til udtryk på mange måder. Nogle isolerer sig fuldstændig, mens andre bliver udadreagerende i overført betydning. De bliver ganske enkelt til det, jeg kalder ”samfundets gårdvagter”. Angsten kommer hos disse til udtryk ved, at de har stærke holdninger til, hvordan deres medmennesker skal leve deres liv under pandemien. Gårdvagterne udøver deres aktivitet fortrinsvis på sociale medier, hvor de i digitale horder jagter deres bytte. Hver dag et nyt bytte, og hver dag nye horder.

Her i starten af december afviklede vi i DGI Huset Vejle en sangaften med Højskolesangbogen. En del af de gæster, der havde købt billet, valgte at blive hjemme på grund af smittetallet, men cirka 750 mennesker mødte op og havde en skøn julesangaften i trygge rammer.

Arrangementet var fuldt ud lovligt, og samtlige deltagende gæster gik efterfølgende glade og opløftede hjem, og gav udtryk for, at arrangementet havde været både trygt og velafviklet.

Forud var imidlertid gået en hel dag, hvor kritikken fra de digitale gårdvagter på Facebook var ganske massiv. Man måtte forstå, at både arrangører og deltagere var vanvittige, ikke kunne tænke selv og i øvrigt var fuldstændig ansvarsløse, hvilket blev kommunikeret i vendinger og i et sprogbrug, som ikke rigtig appellerede til dialog. Både lokale og landsdækkende medier dækkede ”mediestormen”, og jeg brugte det mest af dagen på at tale med disse og forklare, hvorfor vi valgte at gennemføre det, vi godt måtte.

Man måtte forstå, at både arrangører og deltagere var vanvittige, ikke kunne tænke selv og i øvrigt var fuldstændig ansvarsløse...

Dagen efter arrangementet dokumenterede jeg med billeder og prosa på de selv samme platforme/medier, at arrangementet havde været trygt og velafviklet. Der kom ingen reaktion. Absolut ingen! For da var de digitale gårdvagter draget videre mod nye ofre, som de kunne projicere deres corona-angst ud over.

Er vi et folk, når det virkelig gælder, og hvem kan bestemme, hvad folket vil”?

Jeg oplever, at pandemien har skabt splittelse mellem os som folk. Heri er er vi i en vis udstrækning alle både syndere og ofre.

Mit håb for det nye år - hvor vi med sikkerhed stadig skal deale med corona - er, at vi hæver barren og viser en større grad af tillid til hinanden og til vore medmennesker. At vi har tillid til, at andre mennesker godt selv kan vurdere, hvad der er rigtigt for dem, og at vi stopper med at dæmonisere de, der ikke lige opfører sig, som vi synes, de skal.

Med andre ord: Kære digitale gårdvagt: Stik piben ind! Vis i stedet respekt for den enkeltes selvbestemmelsesret og sunde fornuft!

Jeg vil slutte med at citere endnu et vers fra ”Danskerne findes i mange modeller”:

Danskerne findes i mange modeller, for livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller, om fællesskabet, hvor alle er med


GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Tanya og Ricko håber på løsning tæt på Frederiksodde Skole: - Hvorfor skal de børn med mest brug for ro flyttes rundt?

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

FHK forstærker sig på vital post: Henter Champions League-målmand hos de norske mestre

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Fredericia HK

Forsvarsgeneral stopper i FHK: Jeg har behov for at prøve noget nyt

Fredericia

Dyr kviktest på Prangervej: 100 p-bøder på tre uger for at parkere på private pladser

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Dagens leder: Løsning af specialskole-sag kræver hurtigtvoksende ører

Debat

UCL-direktør frygter, at uddannelser i Jelling og Vejle er eksistenstruet, hvis der flyttes konkurrerende uddannelsespladser til Horsens: Det giver ikke mening

Fredericia For abonnenter

Milliongodtgørelse eller ej: Sag om bortvisning af kommunaldirektør afgøres først efter sommerferien

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Fredericia

Kandidat for Fredericia siger nej tak til at repræsentere byen som vikar i Folketinget: - For kort tid

Fredericia For abonnenter

Tommy vil sætte en stopper for Koldings slam i Lillebælt: - Man kan ikke bare smide sit affald hos naboen

Fredericia

City Escape kommer til Fredericia: Vær med til at redde midtbyen fra en terrororganisation

Annonce