Annonce
Erhverv

Direktør for ADP stopper: Nils Skeby har selv ønsket at stoppe

Administrerende direktør i ADP Nils Skeby fratræder med virkning fra 1. maj. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Økonomidirektøren bliver konstitueret som administrerende direktør.

Fredericia: Administrerende direktør for ADP Nils Skeby har gennem de seneste 3,5 år stået i spidsen for en fornyelse og udvikling af havneselskabet Associated Danish Ports A/S, som ejer havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg. Nu stopper han som direktør for ADP. Det skriver havneselskabet i en pressemeddelelse.

Nils Skeby fratræder med virkning fra 1. maj 2019. Frem til da vil han bistå ADP i nogle specifikke projekter.

Udviklingen, som Nils Skeby har stået i spidsen for, har blandt andet været en ændring af ADPs kerneforretning, så selskabet ikke længere i samme omfang er afhængigt af indtægter fra olien fra Nordsøen.

Økonomidirektør bliver konstitueret direktør

Ligeledes har Nils Skeby været ansvarlig for en række markante investeringer i havnene og ikke mindst etableringen af selskabet Taulov Dryport A/S, hvor målet er at skabe Danmarks største logistikcenter. Denne udvikling er sket i tæt samarbejde med pensionsselskabet PFA.

Da Nils Skeby nu har gennemført den fornyelse og turn around, han blev ansat til, har Nils Skeby ønsket at stoppe i ADP A/S for at fortsætte med forretnings- og projektudvikling uden for rammerne af ADP. ADPs økonomidirektør Villads Kirkegaard-Jensen konstitueres som administrerende direktør med virkning fra 1. februar 2019.

Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce