Annonce
Indland

Disciplinærnævn kritiserer læger for behandling af meningitis

Ifølge Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skulle læger have undersøgt 16-årig for meningitis tilbage i 2016.

16-årige Mathias Baadsgaard-Lund døde som følge af meningitis i januar 2016.

Nu - fire år efter - retter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritik af tre læger, som alle behandlede den 16-årige om natten 4. januar.

Det skriver disciplinærnævnet i en afgørelse på sin hjemmeside.

Det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns opgave at behandle klager fra patienter over konkrete sundhedspersoner.

Sagen om Mathias Bundsgaard-Lund vakte stor opsigt og fik megen medieopmærksomhed, da han i 2016 døde af meningitis.

Sygdommen kan i løbet af få timer udvikle sig livsfarligt, og derfor skal den smittede så hurtigt som muligt behandles med antibiotika.

I tilfældet med Mathias Bundsgaard-Lund gik der dog flere timer, før lægerne begyndte at overveje, om der var tale om meningitis. På det tidspunkt var drengen begyndt at få det markant værre, fremgår det af afgørelsen.

Lægernes håndtering kritiseres af disciplinærnævnet, som mener, at de langt tidligere skulle have påbegyndt antibiotikabehandling.

Ifølge nævnet havde drengen nemlig klare symptomer på den sjældne meningitissygdom, allerede da akutlægen tilså ham i hjemmet.

De tre læger, som får kritik, var alle læger, der havde kontakt med den 16-årige i løbet af natten og morgenen 4. januar 2016.

Den ene var en akutlæge, som tilså drengen i hjemmet. Mens de to andre var reservelæger, der behandlede ham på børne- og ungeafdelingen på Herlev Hospital.

I afgørelsen skriver disciplinærnævnet, at de tre læger "ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen".

Inden for godt et år døde i alt tre unge drenge af sygdommen. Det gjorde de, på trods af at de havde henvendt sig til sundhedsvæsenet i tide, har Patienterstatningen senere vurderet.

Smitsom meningitis bliver også kaldet meningokoksygdom. Den kan vise sig som blodforgiftning, men også ved symptomer som høj feber, røde pletter på kroppen og stivhed i nakke og ryg.

/ritzau/

Annonce
Link til afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Fredericia

Politiet bekræfter: Stor politiaktion har forbindelse til visitationszone etableret efter drab

Annonce