Annonce
Debat

Disse familier og deres børn er for tid og evighed uønskede i Danmark

Karsten Byrgesen. Arkivfoto: Morten Pape

Læserbrev: "Ser du månen, Daniel" er synonym med Daniel Ryes ufattelige lidelser som gidsel hos Islamisk Stat (IS) og deres forbryderiske ondskab.

Samtidig med disse uhyrligheder valgte herboende familier at emigrere til Mellemøsten som medlemmer af terrororganisationen IS.

Disse familier og deres børn er for tid og evighed uønskede i Danmark.

Annonce

Det drejer sig om kvinder og mænd, der påtog sig opgaven at tilintetgøre den vestlige civilisation og sætte sig på verdensherredømmet. Med det som bagage og et nytegnet medlemskab af IS skulle drømmene realiseres.

Danmark forsvandt i horisonten. Rystende videoer af IS-henrettelser af civile og tilfangetagne vestlige soldater blev hverdagens orden, ligesom journalister og fotografer som Daniel Rye blev bortført, tortureret og dræbt eller udvekslet for millionsummer.

Fordærvede og rystende terroroperationer er fortsat IS' varemærke. Verden fik nok, og en broget koalition af Nato-enheder, kurdiske enheder og enheder fra involverede lande i regionen besluttede sig for at nedkæmpe IS, støttet af danske soldater.

Koalitionen vandt, men der er stadig tusindvis af aktive IS-medlemmer, inklusive de såkaldte danskere, der nu opholder sig i bl.a. Syrien.

Drømmene brast for de danske IS-terrorister og deres emigrerede familier.


Nu kalder de pludselig Danmark for deres hjem, men deres hjem er ikke Danmark. Det blev valgt fra, da de emigrerede til Mellemøsten og blev medlemmer af IS og drømmens kalifat.

Karsten Byrgesen


Nu kalder de pludselig Danmark for deres hjem, men deres hjem er ikke Danmark. Det blev valgt fra, da de emigrerede til Mellemøsten og blev medlemmer af IS og drømmens kalifat.

Den socialdemokratiske regering, dens støttepartier, Venstre og Konservative og blandt andet socialdemokrater i Fredericia ønsker IS-børnene og med dem sikkert også mødrene til Danmark. Men hvad skal der ske med de børn, der eventuelt kommer til Danmark?

Dansk institution eller familiepleje passer ikke ind i deres had til vores danske levevis. Men det gør familiepleje hos en velbetalt rettroende muslimsk familie.

Det samme gør koranskole, sharia-opdragelse, social kontrol, pigers forbud mod at cykle, forbud mod at spise almindelig dansk mad, forbud mod at dyrke idræt, hvor begge køn er repræsenteret. Kort sagt fravalg af at tilslutte sig vores samfundsmodel. Et fravalg af Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce