Annonce
Trekantområdet

Disse tre scenarier er i spil for skolen i Vandel

Vejle Kommune arbejder med tre scenarier for, hvad der skal ske med skolen i Vandel fremadrettet. Børne- og familieudvalget skal drøfte scenarierne på udvalgsmøde torsdag. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Annonce
Annonce

1. Fortsættelse af den nuværende model

Første mulighed er at fastholde det nuværende skoletilbud i Vandel med undervisning på 0.-6. klassetrin. Samtidig bibeholdes samdriften med Firehøje Børnehave.

Denne model kræver, at der tilføres flere ressourcer for at opretholde skolen med de lave elevtal, som prognoserne spår.

Hvor mange ekstra ressourcer, det vil kræve at fastholde skoletilbuddet i Vandel, afhænger af elevtallet.

Ved 41 elever (prognosen i skoleåret 2022/23) vil det give en merudgift på 466.700 kroner, mens der ved 32 elever (prognosen i skoleåret 2025/26) vil være behov for ekstratilførsel af ressourcer på 788.500 kroner.

Annonce

2. Nedlæggelse af afdelingen i Vandel

At lukke afdelingen i Vandel vil ifølge forvaltningens beregninger give en nettobesparelse på cirka 1,5 millioner kroner om året.

I dette scenarie vil der på Firehøjeskolen i Nørup være en klasse på hver årgang med 20-25 elever, hvilket er en driftsmæssig og skolefaglig god størrelse. Man vil dermed kunne ophøre med den aldersintegrerede undervisning over flere årgange, der i dag er nødvendig begge steder.

Firehøjeskolen vil samtidig have bedre mulighed for at udnytte de personalemæssige ressourcer på afdelingen i Ny Nørup.

En lukning af skolen i Vandel vil betyde, at et antal elever vil få en øget transporttid i forbindelse med deres skolegang. Det kan komme til at påvirke forældrenes valg af skole til deres børn, og nogle vil måske af den grund vælge friskoler i området eller eventuelt skoler i Billund Kommune.

En lukning af afdelingen i Vandel vil til gengæld have negativ betydning for lokalsamfundet i Vandel, ligesom det vil efterlade Firehøje Børnehave sårbar på grund af størrelsen.

Annonce

3. Etablering af børneunivers i Vandel

En tredje mulighed er at etablere et børneunivers i Vandel med børnehave og undervisning af skoler i 0.-3. klasse. Elever i 4.-6. klasse samles på Firehøjeskolen i Ny Nørup.

Denne model vil blive en slags "forstærket" udgave af den landsbyordning mellem skolen og børnehaven, der blev sat i kraft sidste år.

Fordelen ved den model er, at man kan opretholde både børnehave- og skoletilbud i Vandel, samtidig med at merudgifterne vil være mindre end ved første scenarie.

Hvor meget mere merudgifterne vil være, afhænger af antallet af elever. Ved 22 elever (prognosen i skoleåret 2022/2023) vil merudgiften være 122.300 kroner om året, mens den ved 17 elever (prognosen i skoleåret 2024/2025) vil beløbe sig i 301.100 kroner.

Dertil kommer en merudgift til befordring på cirka 49.000 kroner om året til elever i 4.-6. klasse, som skal transporteres til afdelingen i Ny Nørup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce