Annonce
Trekantområdet

Domea har pustet nyt liv i 17 familieboliger

Formand for Domea Egtved, Tage Majgaard (tv) var stolt over at kunne være med til at vise frem og glad for at få sig en snak med de fremmødte. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
På Hjelmdrupvej i Egtved er Boligselskabet Domea Egtved klar med længe ventet og omfattende renoveringsprojekt af 17 familieboliger. Onsdag var der åbent hus, og interessen var stor.

Egtved: På Hjelmdrupvej i Egtved kunne Boligselskabet Domea Egtved i går langt om længe præsentere de nyrenoverede og arkitekttegnede familieboliger for offentligheden.

Oprindeligt var der i afdelingen på Hjelmdrupvej 25 lejligheder, mange af dem dog ikke af en attraktiv størrelse ,og mange af dem trængte til at blive sat i stand. Derfor besluttede boligselskabet i 2017 blandt at lægge nogle af disse lejligheder sammen og foretage moderniseringer og renoveringer, som både ville gøre boligerne større, og som ville højne kvaliteten.

- Det har taget mere end 10 år at få gennemført projektet via Landsbyggefonden, men det er blevet et rigtigt flot resultat, som vi er stolte af, lyder det fra Tage Majgaard der er formand for Domea Egtved.

Han forklarer videre, at de 25 lejligheder nu er blevet til 17 større familieboliger og fem mindre lejligheder.

Ved åbent hus-arrangementet onsdag eftermiddag kunne man tydeligt fornemme borgernes interesse for de nyrenoverede familieboliger, idet der fra start til slut var fyldt med mennesker i alle udstillingsboligens rum.

Annonce

Boligerne på Hjelmdrupvej

De 25 lejligheder på Hjelmdrupvej under Domea Egtved er nu blevet til ni fire-rums familieboliger på 109 kvadratmeter, otte fire-rumslejligheder på 112 kvadratmeter, og så er der bevaret fem lejligheder på 54 kvadratmeter.

Renoveringsprojektet er gennemført via Landsbyggefonden, og budgettet lyder på 26 millioner kroner.

De nye familieboliger indeholder to børneværelser, et køkken, et badeværelse, en stue, et soveværelse, en terrasse, en have, et skur, et overdækket parkeringsplads, og nogle af dem en atriumgård.

Det er tilladt at have én kat eller én hund i familieboligerne.

Også godt for børnefamilier

I de nye familieboliger, som alle skulle blive helt klar til udlejning fra 3. januar 2020, er der også inkluderet to børneværelser. Der er god udenomsplads med terrasse, en lille have, et skur, egen overdækket parkeringsplads, og nogle af dem har endda en atriumgård med plads til at være helt privat.

- Boligerne her ligger jo perfekt i forhold til skole, daginstitution, sportsfaciliteter, svømmehal og offentlig transport, hvilket blandt andet er perfekt for børnefamilier, fortæller Tage Majgaard.

Også kundechef hos Domea Jan Vorgaard er begejstret for renoveringsprojektet i på Hjelmdrupvej:

- Man kan faktisk godt sige, at der er en helt ny tid for det her område. Familieboligerne har fået et helt nyt, moderne og arkitekttegnet udtryk. De er virkelig blevet lækre, og vi tror på, at det kan blive et rigtigt godt sted at bo, siger han.

Havde man ikke mulighed for at kigge forbi til åbent hus af familieboligerne i går, er der håb endnu. Boligselskabet åbner nemlig dørene igen lørdag for alle interesserede mellem klokken 10 og 12.

Familieboligerne på Hjelmdrupvej er alle arkitekttegnede og gennemrenoverede. Udtrykket er lyst og moderne. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Formanden for Domea Egvted Tage Majgaard (tv.) og kundechef hos Domea Jan Vorgaard var begge glade over den store interesse, de i går kunne mærke ved åbenthus-arrangementet på Hejlmdrupvej. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Annonce