x
Annonce
Danmark

Dommen er faldet: Formand for forening for kræftramte børn dømt for millionbedrageri

Retten i Odense har fredag formiddag afgjort den meget omtalte sag om indsamlinger foretaget af Foreningen for Danske Kræftramte Børn, der havde hovedsæde i Odense. Foto: Katrine Becher Damkjær
Den lange sag om Foreningen for Danske Kræftramte Børn og dens svindelanklagede formand og næstformand er fredag blevet afgjort. Retten i Odense har fundet formanden skyldig i groft bedrageri for 2,2 millioner, mens næstformanden er blevet frifundet.

Fyn: En fynsk mand på 30 år er fredag fundet skyldig i sagen om svindel med indsamling til kræftsyge børn. Den 30-årige, der var formand for Foreningen for Danske Kræftramte Børn, er blevet straffet med halvandet års fængsel, hvoraf kun tre måneder som udgangspunkt skal afsones.

Resten er betinget og bliver kun udløst, hvis han begår ny kriminalitet i løbet af de næste to år eller ikke overholder vilkårene om, at han skal udføre 200 timers samfundstjeneste og være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Formanden vil desuden få konfiskeret et beløb på 2.275.000 kroner, har retten bestemt.

Den medtiltalte mand på 29 år, der er fætter til formanden og var næstformand i foreningen, er blevet frifundet. Hans rolle er ifølge retten uklar, og der har ikke været bevis for, at han har deltaget i svindlen.

Formandens forsvarer, Michael Lindquist, oplyser til avisen, at dommen ankes til landsretten med henblik på at få hans klient frifundet. Forsvareren påpeger, at ingen af virksomhederne meldte foreningen til politiet, og at sagen formentlig kun opstod, fordi Nordfyns Bank efter en overførsel på 100.000 kroner til et callcenter i Malaga fik mistanke om hvidvask og gik til bagmandspolitiet:

- Hvis ikke banken havde foretaget anmeldelse til SØIK, da banken betalte den første faktura, havde der ingen sag været - det er helt absurd, skriver Michael Lindquist i en mail.

Annonce

Dømt for mindre end i tiltalen

Retten har fredag slået fast, at foreningen indsamlede 4,7 millioner kroner, og at det kun var højst lidt over en halv million, der endte med at gå til kræftramte børn og kræftafdelinger på hospitaler. Der var rejst tiltale for bedrageri for 4,2 millioner, men retten har vurderet, at der var tale om svindel for 2,2 millioner.

Beløbet er blandt andet fastsat ud fra et vidne, der var telefonsælger i et callcenter i Malaga. Ifølge vidnet fortalte han virksomheder, at 60-65 procent af donationerne ville gå til kræftsyge børn og deres familier. De 2,2 millioner (eksklusiv moms) svarer netop til 60 procent af de indsamlede penge og er altså det tab, retten mener, virksomhederne har lidt ved svindlen.

Af dommen fremgår det, at to af domsmandsrettens tre medlemmer stemte for at dømme formanden. Den sidste har derimod ikke fundet det bevist, at virksomhederne blev snydt til at donere penge i den tro, at de fleste af pengene ville gå direkte til kræftramte børn.

Begge fætre har gennem hele sagen, der blev kendt gennem TV2's program Operation X i 2017, nægtet sig skyldige i anklagerne om groft bedrageri.

Formanden forklarede under sagen, at foreningen ikke havde lovet virksomhederne, der donerede, at størstedelen af pengene ville gå til kræftramte børn og danske hospitalers kræftafdelinger.

Ville frifindes

Fætrenes forsvarere talte under proceduren ved sidste retsmøde den 29. januar for, at de to mænd burde frifindes.

- Der er ikke ført bevis for, at min klient skulle have haft forsæt til at begå bedrageri. Og der er heller ikke bevis for, at han skulle have fået en viden om callcentrene, der gjorde, at han skulle gribe ind, sagde formandens forsvarer, Michael Lindquist.

Det var to callcentre i Malaga og Barcelona, der på vegne af foreningen ringede til virksomheder i Danmark. Det fik de 40 procent af pengene for - men de fik kun betaling, når de fik en donation i hus.

Forsvareren kritiserede, at politiet kun har ført få vidner fra virksomhederne, der har doneret penge.

- Der står 3303 virksomheder i anklageskriftet. Vi har hørt fra 8-10 virksomheder. Man har ikke gjort sig den ulejlighed at spørge resten, indvendte han.

Næstformandens forsvarer, Jan Hollmén Olesen, påpegede, at hans klient kun har haft en mindre rolle:

- Han har ikke fået noget ud af det selv, men har drevet med strømmen og ladet andre styre. Han har ikke haft forsæt til noget kriminelt, sagde han.

Anklager var åben for rabat

Senioranklager Heidi Colbæk har under sagen blandt andet fortalt, at der på foreningens hjemmeside og i dens brochurer stod, at foreningen var baseret på 100 procent frivilligt arbejde.

- Hvis retten kommer frem til, at der ikke er begået bedrageri, så accepterer man, at omkring 90 procent af pengene er gået til administration, pointerede hun i slutningen af januar.

Flere vidner fra virksomheder, der donerede penge, har fortalt, at de havde indtryk af, at størstedelen af donationerne ville gå til det velgørende formål.

Ifølge anklageren burde straffen som udgangspunkt være omkring tre års ubetinget fængsel, når der er tale om så store beløb. Men fordi forholdene ligger helt tilbage i 2016 og 2017, var hun åben for, at retten kunne vælge at give en rabat på grund af den lange tid, de tiltalte har måttet vente på sagen.

Det kunne være i form af en kombinationsdom, hvor noget af straffen var betinget og resten ubetinget, forklarede hun den 29. januar.

Og det blev altså netop resultatet i dommen, hvor retten lægger vægt på, at formanden ikke tidligere er straffet, at han har gode personlige forhold, og at der er gået lang tid, siden bedrageriet fandt sted.

Den dømte formand har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, da han efter sagen ikke anser avisen for at være et troværdigt medie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Middelfart

Rock Under Broen og halvmarathon er i dialog: - Alle er interesseret i at finde en løsning

Annonce