x
Annonce
Danmark

Drama i volleyfamilien: Colombiansk spiller skulle ud af landet hurtigt

Volleyballsæsonen er endegyldigt lukket på grund af corona, men det er den ikke for sportschef og familiefar Jacob Enemark Petersen. Foto Peter Leth-Larsen
Selv om corona har lukket ned for al volleyball, har Jacob Enemark Petersen som sportschef haft nogle dramatiske hasteopgaver på i klubben.

Corona: “Juan er landet i Colombia”. Beskeden kom torsdag og markerede slutningen på en dramatisk uge, hvis man er øverste ansvarlige for Middelfart VK. Det er Jacob Enemark Petersen som både sportschef og træner for volleyballklubbens førstehold, der spiller i landets bedste række.

Volley og familien Enemark Petersen er nærmest to sider af samme sag. Men for mor Marlene og for børnene Maja og Jonas er familiepassionen forsvundet helt under coronatruslen. Far Jacob skulle handle hurtigt, da ligaen lukkede og grænserne også begyndte at lukke.

- Vi har jo nogle udenlandske kontraktspillere på holdet. Svenskerne var ikke det store problem, men det var vigtigt, at også Juan Cantoni kom hjem til sin familie i Colombia og ikke blev fastlåst her, siger Jacob Enemark Petersen.

Annonce

Derfor fortæller vi historien

Danmark har isoleret sig og lukket grænserne. Avisen Danmark følger løbende en helt almindelig dansk familie, familien Enemark Petersen fra Middelfart, gennem den krise, landet gennemlever på grund af fare for smitte med coronavirus. En trussel, der har ført landet ud i en slags undtagelsestilstand med karantæner, et presset sundhedssystem, truende økonomisk kollaps og nye beføjelser til beredskab og politi.


I en tid, hvor der både bliver brug for at stå sammen og at tage afstand for ikke at smitte, giver familien os et indblik i deres nye liv. Familiemedlemmerne kan også kommentere på de nye tiltag og nye udviklinger, der sikkert bliver en del af en virkelighed, hvor vi sætter alt ind på at bremse en virus, så der er sengepladser til vores svageste medborgere.

Mod Billund i mørke

Han søgte vidt og bredt og fik til sidste skaffet en flybillet fra Billund til Paris og derfra videre til Colombias hovedstad, Bogotá. En tur på i alt 34 timer. Fra hovedstaden skulle Juan kunne flyve indenrigs til Calí, hvor hans familie ventede.

- Biletten kostede over 8000 kroner, men sæsonen er slut nu, og de ville jo gerne have ham hjem, selv om de også er nervøse for, om han bringer smitte med. Hans mor går rundt med et mundbind, siger Jacob Enemark Petersen.

Han fik Juan og hans bagage i bilen og kørte af sted mod Billund Lufthavn i mørket tirsdag aften.

Juan Cantoni skulle først flyve tidligt onsdag morgen, men det krævede, at Jacob skulle køre ham derover klokken tre om natten.

- Han ville bare gerne af sted med det samme, og han havde intet imod at vente i lufthavnen, siger Jacob der nu bare kunne krydse fingre for, at det ville lykkes at få Juan hele vejen hjem.

- Man kunne jo ikke rigtigt være sikker på noget, for der var helt tiden snak om flyafgange, der blev aflyst og grænser, der skulle lukkes, siger han.

Kommer til at koste

Ved middagstid onsdag kom den første besked på mobilen fra Juan. Han var kommet frem til Paris. Og så endelig torsdag kom den forløsende melding om, at Juan Cantoni var landet i Bogotá i sit hjemland.

- Det var en lettelse, for han kan nærmest intet engelsk, så det er svært at kommunikere med ham, siger Jacob Enemark Petersen.

Dermed var én udfordring ryddet af bordet for sportchefen, men coronaen byder på flere.

- Sæsonen er endegyldigt lukket, og der er nok ingen tvivl om, at det her kommer til at koste os noget, men hvor meget er svært at sige. Vi var jo gået i gang med at forberede os på næste sæson, men det har jeg droppet nu, for det er jo lidt at arbejde i blinde, så længe vi ikke ved, hvad der sker, siger Jacob Enemark Petersen og håber, at klubbens sponsorer bakker op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Annonce