Annonce
Fredericia

Dramatalenter opfører forestillingen D. S. B i Tavlehallen

Drama-talenter fra Den Kreative Skole viser ny forestilling to gange. Det er anden gang et hold drama-talenter opfører en forestilling.
Annonce

Fredericia: Unge drama-talenter fra Den Kreative Skole i Fredericia opfører torsdag 2., lørdag 4. maj og søndag den 5. maj kl. 19 deres store forestilling i Tavlehallen i Kongensgade.

Forestillingen hedder "D. S. B – Det skete bare", og har været under opsejling siden eleverne første gang så manuskriptet i december. Siden da er der blevet arbejdet intenst på at lære replikker og scenegang, samt på de skæve karakterer og deres indbyrdes relationer.

Forestillingen handler om den unge Andreas, hvis store drøm er at blive den næste generation af Von Snaddersee maskinindustri. Det forhindres dog af en dør, der ikke vil åbne i en kiosk på banegården i Aarhus.

Så her må den stakkels Andreas tilbringe natten i selskab med den forelskede butiksbestyrerinde, en overperronbetjent, en tyroler, en dranker, en taxachauffør – og svigerfamilien kigger da også forbi.

Forestillingen varer godt 1,5 time, og er et væld af dramatiske akavede forvekslinger, upassende kommentarer, dramatiske enetaler, - og en alarm der kalder på vat i ørerne.

Mandage kan være lange, men når man er en del af dramatalentholdet bliver det hurtigt ugens højdepunkt. Det giver talentlinjens elever udtryk for over for Louise Grotum Thygesen, der er dramakoordinator og dramalærer på talentholdet.

Dramatalentlinjen blev oprettet i 2017, og det er nu det andet hold der er i gennem. I løbet af sæsonen lærer de forskellige discipliner indenfor teater, og sidst på sæsonen spiller de en forestilling.

Louise Grotum Thygesen er glad for den mulighed dramaskolen har fået ved at have et talenthold.

- Der er nogle af dramaeleverne, der bare vil noget ekstra, og det har de mulighed for på denne linje. Men det kræver også noget. Der er højere forventninger til holdet end der er til de andre dramahold. Men det er en stor glæde at se dem vokse i løbet af sæsonen, siger Louise Grotum Thygesen.

Fra hende skal der lyde en stor opfordring til at komme og lade sig underholde af holdets forestilling, som nok skal få smilet frem et par gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce