Annonce
Fredericia

Drenge hapsede fra supermarkeder: Tre drenge sigtet for butikstyveri

Tre drenge er blevet sigtet for butikstyveri. Tyverierne har ikke sammenhæng med hinanden, men fælles for begge butikstyverier er, at der er stjålet for under 80 kroner begge steder. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Fredericia: Først var det en 15-årig dreng fra Fredericia, der fra Føtex på Venusvej onsdag eftermiddag snuppede to sandwich til en værdi på 60 kroner.
Klokken 20 var det to 13-årige drenge, også fra Fredericia, der blev sigtet for butikstyveri. De havde fra Superbrugsen på Nymarksvej stjålet lidt af hvert: To Capri-Sonne-juice, en pakke Twisters-is, en mintmini samt en zapplighter til en samlet værdi af 77 kroner.
Det oplyser Kenneth Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
På politiets døgnrapport fremgår ligeledes et indbrud i et kælderrum i Falstersgade. Hvornår indbruddet præcist er blevet begået, vides ikke, men det er formentlig blevet opdaget af ejeren omkring klokken 12.14 onsdag.
Gerningsmanden har – ifølge politiet – sandsynligvis skaffet sig adgang til kælderrummet via en opgangsdør, der ikke altid er låst. Derefter er en hængelås blevet klippet over, sandsynligvis med en boltsaks.
Gerningsmanden stjal en bådmotor af mærket ”Mercury”, fire højtalere, en Samsung-soundbar, en Playstation 3 samt en pose med diverse tøj.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce