Annonce
Erhverv

Droner, kunstig intelligens og avanceret udstyr: Sådan arbejder fremtidens landmand

Landmand Hans Sørensen har vundet en pris for den måde, hvorpå han bruger teknologi til at dyrke sine marker med specialafgrøder. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Glæden ved teknologi og kærligheden til natur smelter sammen på Kærbygaard ved Kerteminde. Her bruger Hans Sørensen præcisionsudstyr til at sikre en bæredygtig dyrkning af græs- og havefrø med et minimum af kemikalier.

Landbrug og klima: Flyvende droner, satellitfotos, computersystemer, elektroniske vejrstationer og landbrugsmaskiner, der styrer sig selv via GPS’er. Lyder det lidt spacet og en anelse dristigt?

For 46-årige Hans Sørensen, der er tredje generation på Kærbygaard ved Kerteminde på Fyn, er de mange dingenoter dagligdag. Han bruger nemlig data og teknologisk udstyr til at analysere og dyrke sine 540 hektar jord med specialafgrøder. Den systematiske tilgang har høstet ham brancheprisen ”Fremtidens Landmand” i kategorien teknologi.

Landmanden er i sit es, når han sidder på sit kontor i kælderen. Her starter magien med at analysere jorden ned til mindste detalje. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Teknologi og systemer har altid interesseret mig – lige fra regnearket og op til i dag. Jeg er nok det, man kalder for lidt af en nørd, siger landmanden forsigtigt.

Undseeligheden ændrer sig, da vi bevæger os ned til storskærmene på kontoret i kælderen. Mundtøjet kommer på gled, og ivrige gestikulationer folder sig ud, når Hans Sørensen sikkert klikker sig rundt mellem flere avancerede computerprogrammer. De dansende farver på skærmen minder mig mest om en 3D-kloning af mine naturgeografibøger i gymnasiet med et skvæt af Rubiks terning - bare udformet som markkort.

Og mens jeg forsøger at forstå galskaben, forklarer landmanden mig, hvordan satellitfotos, topografikort og helt op til 20 jordprøver per hektar får computeren til at danne de kort, som gårdens landbrugsmaskiner via navigationsudstyr selv kører efter. Sprøjten eller gødningssprederen lukker simpelthen helt eller delvist i sektioner, hvis traktoren kører over et område, der ikke har brug for midler.

Det sikrer landmanden det bedst mulige udbytte og gør markarbejdet mere økonomisk bæredygtigt. Sådan har Kærbygaard arbejdet i ti år.

Annonce

Skal skåne miljøet

Fænomenet hedder i faglige munde præcisionslandbrug. Og navnet kommer sig af, at landmænd via alskens informationer kan gøde, så og sprøjte markerne så præcist, at der ikke sker overlap af pesticider eller unødig gødskning. Men det er egentlig slet ikke et nyt fænomen.

- Danmark var faktisk pionerland på præcisionslandbrug i 90’erne på de store godser. Men det er først blevet mere kendt i de senere år, hvor reduktionsmål og klimakamp har skubbet på, og der er kommet økonomi i at tage hensyn til miljøet, siger Svend Christensen, der er professor og institutleder ved plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Samtidig er det blevet mere hipt at kunne holde øje med, hvordan ens jord har det.

- Forholdene i markerne varierer meget, og med præcisionen kan man navigere rundt i de arealer, som skal have lidt hjælp og de områder, som ikke giver mening at dyrke. Dermed sikrer man, at man får mest muligt ud af jorden, mens man undgår at overgødske eller -sprøjte. Du reducerer altså også risikoen for negative miljøeffekter i form af udvaskning til vandmiljøet, siger Svend Christensen.

Men kan sprøjtegift og gødning overhovedet være bæredygtigt?

- Pesticider er - indtil der kommer alternativer - fortsat en god idé , for uden bekæmpelse af ukrudt og skadedyr kan du i visse situationer miste op til 50 procent af udbyttet, og så får du et større klimaaftryk. Det samme gælder for gødning. Planterne er nødt til at have noget at leve af. Men nøglen til bæredygtigheden består i at finde den rette tildelingsbalance, siger Svend Christensen.

Hans Sørensen har været lidt forundret over opmærksomheden, efter han vandt en pris for at bruge teknologi og data i sin markdrift. For han er jo bare en nørd, der godt kan lide teknologiens muligheder, siger han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Målet for Hans Sørensen er da også at bruge færre sprøjtemidler.

- Vi har ingen intentioner om at bruge flere kemikalier end nødvendigt, for det koster rigtig meget. Vi er først lige begyndt, men på sigt mener jeg, vi kan reducere brugen af ukrudtsmidler væsentligt. Allerede nu bruger jeg op til 50 procent mindre stråforkorter, siger landmanden.


Vi har ingen intentioner om at bruge flere kemikalier end nødvendigt, for det koster rigtig meget. Vi er først lige begyndt, men på sigt mener jeg, vi kan reducere brugen af ukrudtsmidler væsentligt.

Hans Sørensen, landmand


Stråforkorter er det væksthæmmende middel, som planteavlere bruger, hvis marken har været udsat for overgødskning, og som gør plantens stængler lange og svage.

Annonce

Sagnet om troldetræet

Selv om Hans Sørensen høster mange gevinster ved teknologi, så har historien om at tage hensyn til naturen rod et andet sted.

- Vi har et træ midt på en mark, som vi kalder troldetræet. Da jeg var lille, fortalte min far mig altid, at hvis det blev fældet, så gik der sygdom i besætningen. Det sagn har sat sig i mig, og det fik mig til at give træet mere plads, så vi ikke kommer for tæt på med maskinerne.

Nu har troldetræet nærmest sin egen vildtoase, og landmanden har siden gjort mere for at få flere naturstriber ind i markbruget med både plantede frugttræer og blomsterstriber. For med teknologien kan han også se, hvor det alligevel ikke giver mening at dyrke jorden og i stedet kan skabe biodiversitet.

- Jeg får nogle bedre afgrænsende marker, og jeg får mere vildt og insekter. Men faktisk er mine specialafgrøder dybt afhængige af den bestøvning, som bier og sommerfugle giver dem, forklarer Hans Sørensen.

Det betyder, at han i perioder lejer bier ind for at hæve udbyttet. Nyttedyrenes livsbetingelser kan altså også ses på bundlinjen.

Annonce

VM i fodbold og vildere vejr

Hans Sørensens specialafgrøder består af fremavl af såsæd. Det betyder såsæd til fremtidens afgrøder i form af have- og græsfrø, som andre steder bliver til blandt andet rucola og spinat. Landmanden har blandt andet avlet nogle af de græsfrø, som blev brugt til de fodboldbaner, der blev spillet verdensmesterskab i fodbold på i Rusland i 2018.

Potentiale i præcisionen

Københavns Universitet har i en analyse konkluderet, at dansk landbrug potentielt kan vinde op til 1,2 milliarder kroner årligt, hvis præcisionslandbrug implementeres 100 procent. Det svarer til en gevinst på 460 kroner pr. hektar om året. Det skønnes at koste mellem 20-40.000 kroner årligt pr. landmand at implementere udstyret, men beløbet kan svinge meget alt efter niveau.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 70 procent af landbrugsarealet i 2020 blev dyrket med præcisionslandbrug. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig. Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 procent i 2019 til 35 procent i 2020.

Væksten skyldes dog især sektionsstyring af udstyr, mens udbredelsen af de øvrige teknologier stadig er meget beskeden. Kun 8 procent bruger nemlig software til planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov og kun 1 procent bruger teknologi til gradueret gødskning og tildeling af planteværn.

Ifølge Danmarks Statistik fravælger 55 procent af danske landmænd de nye teknologier, fordi det er for dyrt. 40 procent svarer, at der er en for lille variation i markerne, mens 26 procent mener, de mangler kompetencer og viden. Slutteligt svarer 13 procent, at de har problemer med at få teknologien til at virke i praksis.

Fremavl gør sig godt tæt på kysten, hvor det regner mindre. Men også vejret forsøger Hans Sørensen at komme i forkøbet med præcisionsudstyr i form af en vejrstation og målinger af jordens temperatur.

- Vi kan mærke klimaforandringerne på den måde, at vi skal være mere omstillingsparate i forhold til vejret. Jeg plejer at sige, nu tikker minuturet, for der er ikke længere en gylden middelvej. Enten sætter det ind med tørke, eller også er det regnvejr, siger han.

Teknologien gør ham altså bedre og mere fleksibel, men alt kan ikke gøres fra skrivebordet, lyder det.

- Sammenspillet mellem teknologien og tilstedeværelsen i marken favner landbrugshåndværket om at kende sin jord bedst muligt. Det giver mig muligheden for at videregive den i bedre stand, og det er bæredygtigt for mig.

Prisen for at bruge data og teknologi i marken er et skulderklap, men Hans Sørensens rejse med præcisionen er først kun lige begyndt, understreger han.  Foto: Birgitte Carol Heiberg

Landmanden kan dog ikke sige i kroner og øre, hvor meget han sparer per hektar ved at præcisere driften.

- Det er fluffy at sætte tal på økonomien, men jeg forventer at få afskrevet og forrentet alt udstyr inden for en kort årrække. Og det giver kun grobund for endnu mere, jeg bestræber mig på at udnytte alle præcisionens muligheder hele tiden. Vi er kun lige startet, siger Hans Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce