Annonce
Fredericia

Dronningen besøger Fredericias soldater: Overrækker regiment ny fane 24. oktober

Dronning Margrethe overrækker personligt en ny fane til Føringsstøtteregimentet i Fredericia 24. oktober. Her ses regenten og nu afdøde prins Henrik under et tidligere besøg i fæstningsbyen - ved 6. juli festen i 2008. Arkivfoto: Peter Honoré
Annonce

Fredericia: Ingen ringere end majestæten overrækker en ny fane til Føringsstøtteregimentet i Fredericia.

Det sker torsdag den 24. oktober ved en parade på den store arbejdsplads på Ryes Kaserne i nordbyen.

Fanen skiftes, fordi regimentet skiftede navn 1. januar 2019 - fra Telegrafregimentet.

Opgaverne er mere komplekse i dag, men grundlæggende leverer soldaterne i Føringsstøtteregimentet kommunikation mellem soldater og mellem soldater og deres ledere. Samt sørger for indretning af baser og biler.

Navneskiftet skete som led i det nuværende politiske forsvarsforlig indgået på Christiansborg for perioden 2018-2023.

- Dannebrogsfanen er den militære enheds sjæl og fungerer som samlingspunkt - moralsk såvel som fysisk - for soldaterne, skriver Føringsstøtteregimentet i en pressemeddelelse om det royale besøg i Fredericia:

- Dannebrogsfanen, som markering af de militære enheder, blev indført med Hærloven i 1842 og har siden markeret monarkens personlige forhold til de militære styrker. Det er således tradition, at regimenterne får deres fane udleveret af majestæten selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce