Annonce
Fredericia

DSB kørte ret godt og til tiden i Fredericia i 2020: Corona-tommetog spillede dog ind

Markant færre passagerer i 2020 og mere robuste køreplaner med god luft betød, at DSB var bedre kørende og mindre forsinket til- og fra Fredericia i 2020. Arkivfoto (dog fra Kbh. H): Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Fredericia: På strækningerne Fredericia-Vejle-Aarhus, Fredericia-Vejle-Struer og Fredericia-Kolding nåede DSB i 2020 sine mål og mere til for såkaldt kundepunktlighed.

Det vil sige, at mindst 86,1 procent af alle tog skal køre og komme til tiden. Forsinkelser er mere end 2,59 minutter i DSB’s bog.

De gode tal skyldtes først og fremmest mere robuste og tilrettede køreplaner med luft i. Derudover en forbedring af værkstedsindsatsen, så togene kan køre længere inden service. Og så var der også færre kunder med i 2020 på grund af corona. Derfor kunne det gå hurtigere med ind- og udstigning på landets stationer, skriver DSB i en pressemeddelelse.

Kundepunktligheden mellem Fredericia-Vejle-Aarhus endte på 88,1 procent. Mellem Fredericia-Vejle-Struer på 92,2 procent og mellem Fredericia-Kolding på 88,0 procent.

Derimod kun på 83,8 procent mellem Fredericia og Odense. I 2019 var tallet dog nede på 80,4 procent.

Fejl på skinner og bane og signaler andre steder i landet har ofte en konsekvens for togs forsinkelse på netop Vestfyn, fordi alle tog mellem landsdelene skal igennem her. Også øget grænsekontrol i 2020 på grund af corona spillede ind, fortæller DSB. Kii.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny strategi giver gevinst: Der testes på livet løs i Fredericia

Annonce