Annonce
Fredericia

Dumpningssagen: Hvorfor vil man absolut have en havn, der ikke er naturlig dannet?

Annonce

Læserbrev: Jeg kender ikke de præcise strømforhold i Lillebælt og de tilhørende fjorde og havne, men det ser ud til, at man vil modarbejde de naturlige vanddybder.

Jens Jørn Pedersen. Arkivfoto

Hvis man ser på udformningen af Lillebælt relateret til Kolding og Fredericia, så ligger Kolding dybt inde i Kolding Fjord, hvor strømmene i Lillebælt sandsynligvis ikke når ind.

På sigt vil Kolding Fjord sikkert sande til.

Hvis vi går tilbage til sidste istid for omkring 16.000 år siden, så blev Kolding Fjord dannet af smeltevandet fra isen mod øst, der strømmede under isen frem mod forkanten ud mod vest og dannede Kolding Fjord ligesom Vejle Fjord og Horsens Fjord.

Strømmene i Lillebælt er temmelig kraftige, da de er med til at udligne vandniveauet mellem Kattegat/Nordsøen og Østersøen ved højvande og lavvande - også kaldet ebbe og flod - samt under forskellige vindforhold.


Hvorfor ikke lade Fredericia Havn være et naturligt anløbssted for store containerskibe og så omlade containerne til fladbundede pramme, der så kan sejle ind i Kolding Havn?

Jens Jørn Pedersen


Vandet bringer hele tiden sedimenter med sig, når det strømmer, hvilket vi kan se blandt andet ved Trælde Næs, hvor jorden forsvinder, så træerne og nogle gange mennesker falder i vandet.

Nu er debatten om Kolding Havn, der ikke er en naturlig dyb havn, men det vil man have og er derfor nødt til jævnligt at uddybe sejlrende og havn, så store skibe kan anløbe.

Som jeg er orienteret, så er Fredericia Havn en naturlig havn liggende helt ud til Lillebælt med en dyb sejlrende, hvorfor også de store turistbåde kan anløbe havnen.

Hvorfor ikke lade Fredericia Havn være et naturligt anløbssted for store containerskibe og så omlade containerne til fladbundede pramme, der så kan sejle ind i Kolding Havn?

Man kan også lave en omladeplads længere ude i Kolding Fjord. Hvorfor vil man absolut have en havn, der ikke er naturlig dannet?

Det ville være kærkomment for os alle, hvis menneskene ville indrette sig efter og leve med naturen i stedet for at ville kultivere alt og alle steder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Annonce