Annonce
forside

Dyrt demokrati: 300 kroner per stemme til Ewii-valg

Der skal vælges 120 medlemmer til de kommende fire års repræsentantskab ved Ewii. Valget koster tre-fire mio. kroner at gennemføre plus de udgifter, den enkelte kandidat lægger i at skaffe sig stemmer nok. Ved valget i 2014 var det kun hver tiende af de 130.000 stemmeberettigede, som stemte. Arkivfoto: André Thorup

Fire millioner kroner koster det at få sammensat et nyt repræsentantskab for energikoncernen Ewii A/S. Post Nord leverer valgmateriale i postkasserne den kommende uge.

Trekantområdet: 130.000 forbrugere kan stille op til en plads i repræsentantskabet for Ewii og lige så mange kan afgive stemme på en kandidat. Valgkampagnen skydes i gang fra næste uge via annoncer og sociale medier, og demokratiprocessen er langt fra gratis.

Selve afviklingen af valget koster 2,5-3 millioner kroner, og dertil kommer det interne forbrug af ressourcer, som beløber sig til mellem en halv og en hel million kroner.

- Det er et stort apparat, men jeg mener også, at det er vigtigt. Og derfor håber vi også, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for enten at kandidere eller i det mindste afgive deres stemme, siger formand for Ewii A/S Jørn Limann.

Men han ved godt, at Ewii-valget hidtil har haft svære odds. Stemmeprocenten faldt i 2014 fra 22 pct. til godt 10 pct.

- Jeg ville rigtig gerne have haft, at vi kunne få flere til at stemme ved eksempelvis at udlove præmier blandt dem, der stemmer, men det må man absolut ikke. Vi må ikke kende identiteten på de, der afgiver stemme, siger Jørn Limann, som håber, at valgdeltagelsen minimum igen kommer tilbage over 20 pct.

Annonce

Vi sender vores stemmesedler ud til et installationsnummer. Det kan være en person, som slet ikke bor i Trekantområdet, men sådan er reglerne.

Jørn Limann, formand for Ewii A/S

Stemmesedler per måler

Stemmesedlerne skal som følge af reglerne sendes som post til den adresse, en måler er registreret på. Det alene koster en million kroner.

- Og vi sender stemmesedlen til ejeren af måleren, som måske bor et helt andet sted og bare ejer ejendommen. Det er ikke optimalt, men det kan desværre ikke gøres anderledes, siger Jørn Limann.

Men han håber, at stemmesedlerne og valgmaterialet ikke kommer til at ryge ud sammen med stakken af reklamer, og at forbrugerne vil benytte deres demokratiske ret.

Frem til den 27. september har kandidater mulighed for at melde sig, og derefter er det op til kandidaterne at markedsføre sig selv.

- Nogle laver foldere, som de deler ud, og det er helt op til den enkelte, siger Jørn Limann.

Samtlige kandidater bliver præsenteret på Ewiis hjemmeside.

Når der skal stemmes, bliver det gennemført elektronisk. Afstemningen foregår fra 5. november til 19. november. Den 23. november ligger valgresultatet klar.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

Annonce