Annonce
Danmark

E-cigaretfirma anmeldt for ulovlig reklame: - Det vil vi ikke finde os i - vi går rettens vej

Smoke-It-direktør vil gå rettens vej, for at finde ud af om et e-cigaretfirma må hedde det samme i en fysisk butik og på nettet. Foto: Pia Pagaard M. Madsen
At forbrugerombudsmanden har politianmeldt e-cigaretfirmaet Smoke-It for at reklamere ulovligt på nettet, vil direktør Jens Andersen ikke bare finde sig i. Han vil have domstolenes vurdering. Han mener nemlig, at fortolkningen af reglerne er helt forkert, og han siger at hele branchen bakker ham op.

Danmark: Det er ulovligt at reklamere for e-cigaretter på nettet, og derfor har forbrugerombudsmanden politianmeldt e-cigaretfirmaet Smoke-It, der har fysiske butikker i blandt andet Odense, Svendborg, Esbjerg, Kolding, Horsens, Vejle, Aarhus og Randers.

Forbuddet mod reklamer for e-cigaretter gælder alle steder, også på nettet, slår forbrugerombudsmanden fast på sin hjemmeside og tilføjer, at Smoke-It, der sælger e-cigaretter, har reklameret for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere på nettet. Det er ulovligt.

Det vurderer Forbrugerombudsmanden, som derfor har politianmeldt Smoke-It for at overtræde forbuddet mod reklamer for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere.

Det vil Smoke-Its direktør Jens Andersen ikke bare finde sig i, så han vil gå videre med sagen til domstolene.

- Jeg er helt uenig i forbrugerombudsmandens fortolkning af lovgivningen, og alle, jeg har talt med i branchen, bakker op om, at det er forkert. Derfor vil jeg gå rettens vej og få en dommers ord for, hvad der er rigtigt i den her sag, siger Jens Andersen.

Annonce

Ikke tilladt

Forbrugerombudsmanden skriver på sin hjemmeside, at det ikke er tilladt at reklamere for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere ved at fremhæve, anprise eller på anden måde promovere e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med salgsfremmende udsagn. Reklameforbuddet gælder alle steder, for eksempel på en forhandlers hjemmeside og sociale medier.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at Smoke-It har reklameret for e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere på sin hjemmeside www.smoke-it.dk ved at have salgsfremmende billeder og udsagn med positivt ladede vendinger og anprisninger, der promoverer produkter, der bliver solgt på hjemmesiden, for eksempel ved udsagn som "Mix 3 stk, 20 procent off" og "Køb 20 stk: Spar 10 procent".

Forbuddet mod at reklamere for e-cigaretter gælder også brug af navne og logoer på nettet, der indeholder e-cigaretter eller associerer til e-cigaretter.

Afventer politianmeldelsen

- Jeg afventer lige politianmeldelsen, for jeg har ikke fået besked fra politiet endnu. Men så er jeg parat til at gå rettens vej, og det kan jo nok tage et år, før der kommer en retssag, siger Jens Andersen, der endnu ikke har taget stilling til, om han vil anke sagen videre, hvis han taber i retten.

Jens Andersen mener, at en internetbutik også er en butik, og derfor giver det ingen mening, at han må reklamere i den fysiske butik og ikke på nettet. I hans optik, så kunne han ændre navn på nettet til Fidilihut, eller Doktor Smoke-It, som han og medarbejderne har joket lidt med undervejs i sagen.

- Hvis Smoke-It skal hedde noget andet på nettet, så vil det da forvirre folk. Vi har jo kunder, der kommer i den fysiske butik, der så senere vil handle hos os på nettet, og hvis vi skal hedde noget andet der, så giver det ingen mening, siger han og fortæller, at han længe har været i dialog om reglerne, som han mener er forældede. Og en af de ting, han ikke vil rette ind efter, er navnskiftet på nettet.

- Vi har en advarsel, der kommer op, når man besøger vores hjemmeside, hvor kunden skal bekræfte at vedkommende er 18 år, og der advares om, at der vil komme reklamer, så det er jo efter bogen, siger Jens Andersen.

Han tilføjer, at det vist ikke er sidste ord, der er sagt i den her sag.

- Jeg er blevet kimet ned af journalister i dag, men jeg er ved godt mod. Jeg mener virkelig, at vi har en rigtig, rigtig god sag her, siger Jens Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce