Annonce
Middelfart

Efter år med lappeløsninger: Lokale laver loppemarked til fordel for nyt tag på forsamlingshuset

Jens Kristian Fonnesbech og Ulla Pedersen foran forsamlingshuset i Båring. Udskiftingen af taget starter allerede 18. august og varre helt frem til midt i oktober. Omkring 30 frivillige er engagerede i loppemarkedet på lørdag. Foto: Mia Harm Madsen
Forsamlingshuset i Båring skal have nyt tag - et dyrt ét af slagsen. Men huset er meget brugt, så det skal fikses. Forskellige initiativer skal få penge i kassen til at betale for taget.

Båring: Det er bekosteligt at få et nyt tag på et bevaringsværdigt hus. Men det skal til, og forsamlingshuset i Båring skal altså bruge et nyt tag, for det drypper ind.

- Bygningen er oprindeligt opført med et naturskifertag, så det er også det, der skal på igen, siger Jens Kristian Fonnesbech, der er formand for forsamlingshusets støtteforening.

Sådan et tag koster omkring 800.000 kroner, og heraf har kommunen givet de 600.000 i tilskud.

Forsamlingshuset havde 100.000 kroner i banken og har lånt yderligere 100.000.

Annonce

Gode sager

Den 17. august er der så loppemarked til fordel for forsamlingshusets nye tag, og er man glad for lopper, kan man roligt tage et smut forbi.

- Vi får mange ordentlig ting ind. Der er ikke for meget skrammel, og hvis der er nogle dårlige ting imellem det, vi får ind, sorterer vi det fra, siger Ulla Pedersen, der er formand for forsamlingshuset.

Også private har mulighed for at sælge deres lopper i telte uden for forsamlingshuset. Hele dagen igennem vil der være forskellige aktiviteter som lotteri, auktioner og andet. For børnene er der arrangeret forskellige spil, og alle kan stille sulten med pølser, brød, kager, kaffe og sodavand. Hele overskuddet går naturligvis til at dække udgifterne til det nye tag. Loppemarkedet finder sted i timerne imellem 14 og 18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce