Annonce
Fredericia

Efter 11½ år som clean: Jeg er stadig kun én dårlig beslutning fra at blive skæv igen

- Jeg er ikke blevet clean for at sidde på sofaen og trille tommelfingre. Jeg er blevet clean for at opleve de ting i livet, jeg snød mig selv for før, siger Jane Lundsgaard, der suger oplevelser til sig i det tempo, livet og økonomien tillader. Foto: Peter Friis Autzen
Nogle clean narkomaner holder op med at tælle deres clean-time efter nogle år. Men ikke Jane Lundsgaard. Det er for farligt.
Annonce

Fredericia: - 24. april 2008 blev jeg clean. Det er 11½ år siden nu. Jeg tæller stadig - ikke sådan dag til dag, men alligevel. For ved at tælle holder jeg fast i noget ydmyghed og holder fast i, at jeg - selv efter 11½ år - ikke er længere fra at falde i, end de ny-clean er. Jeg er stadig kun én dum beslutning fra at blive skæv igen.

Jane Lundsgaard smiler meget og en tydelig snert af fynsk dialekt spreder også en smilende lyd i hendes ord. Men indimellem viger smilet og giver plads til en synlig alvor. For eksempel når hun taler om at tage én forkert beslutning. Det har hun gjort mange gange i sit liv.

Jane er 47 år. Hun er mor til tre. Hun bor i Fredericia, Og hun har en fortid med alkohol, hash, kokain, amfetamin og andre stoffer. Hun har mest været til de opkvikkende stoffer og har derfor ikke så mange erfaringer med heroin og morfin, som Fredericias misbrugsmiljø er så præget af.

- Jeg kommer af fem generationer misbrugere. I begyndelsen troede jeg bare, at det var sådan livet var. Jeg ærgrede mig ikke engang - jeg troede bare, at det var mit lod at leve sådan. Der var ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved det. Og jeg har været bange for at give det videre til mine egne børn, siger hun.

Selv efter 11½ år skal jeg stadig arbejde med mig selv hver eneste dag. For nylig så jeg en bekendt med 16 års clean-time blive skæv igen. Så den hellige gral er ikke velforvaret.

Jane Lundsgaard

Annonce

Kunne ikke skræmmes

At træde frem med sin fortælling er en stor beslutning for Jane. Hun har vendt det med sin familie først og fået deres accept.

Nogle ting er ikke rare at rive op i - heller ikke efter 11½ år. Men andre pointer er der brug for at få fortalt.

En af de nødvendige pointer er, at Jane ikke kunne skræmmes væk fra stoffer og alkohol. Heller ikke som barn.

Hun og hendes familie flyttede og flyttede og flyttede så mange gange, at hun ikke længere kan huske alle de over 40 steder, hun har boet. Som 13-14-årig var hun i gang med både alkohol og hash. Og skræmmekampagner prellede af på hende.

- I skolen så vi filmen "Christiane F". Men mens de andre så på Christianes liv og blev skræmt, så jeg på det og tænkte "det er da dét, jeg vil". Christiane havde det ad helvede til. Det ville jeg også. For så kunne jeg da føle noget, siger Jane.

Skolen var det eneste sted, Jane havde det godt. Hun kunne lide at lave sine lektier, og hun fik mange høje karakterer. Men da hun begyndte på handelsskolen, drak hun så meget, at hun forlod skolen i ti-frikvarteret for at gå på værtshus. Og hun kom ikke tilbage.

Hun gennemførte ikke handelsskolen. Og heller ikke frititdsjobbet kunne hun passe tilfredsstillende. Et job som opvasker på en restaurant trak hende endnu længere ud, fordi kokkene forsynede hende med alkohol og hash.

Annonce

Uden puls

Først i begyndelsen af 0'erne begyndte Jane at se det uholdbare i sin situation. Det kom sig af en episode på jobbet, som sendte hende i behandling for alkoholmisbrug.

- Dér blev jeg klar over, at jeg havde et problem. Så holdt jeg pause med alkohol i et stykke tid, men jeg røg stadig hash. Og jeg gik med en idé om, at jeg bare skulle fungere, indtil min søn blev 18 - og så kunne jeg give den gas igen, siger hun og ryster stille på hovedet.

Efter den mislykkede behandling begyndte Jane at tage stoffer.

- Jeg havde hørt, at stofferne gjorde, at man ikke behøvede at være så fuld. Så jeg ledte efter en balance mellem at være påvirket, men uden at få de blackouts (hukommelsestab, red.), jeg kunne få, når jeg drak meget.

Sådan gik der et par år, hvor hun i perioder boede i en sportstaske og blandt andet overnattede i aflåste baglokaler på værtshuse - liggende under en dyne af glemte jakker.

Tiden bød på flere indlæggelser på sygehuse og psykiatriske afdelinger. Flere gange blev hun samlet op på gaden - nogle gange så bedøvet, at folk ikke kunne mærke hendes puls.

- En dag blev jeg indlagt med abstinenskramper. Det fik mig til at tage det mere alvorligt. Jeg blev totalt afholdende. Det holdt i seks måneder, siger hun.

Janes liv som clean har forløbig varet 11½ år. Men når livet bider fra sig, kan det stadig ske, at hun mærker fristelser trække i hende. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Forsømte børn

Hver gang Jane forsøgte at vende sit liv, skete det samme:

- Når jeg kom op til overfladen, kunne jeg pludselig se det bjerg af lort og skidt, jeg havde skabt - og som jeg slet ikke kunne håndtere. Og så røg jeg i igen, siger hun.

Bjerget indeholdt især skam. Skam over at have svigtet sine børn, som hun i stigende grad havde mistet kontakten til.

- Jeg kunne slet ikke holde til at erkende, hvad jeg havde udsat børnene for. Jeg har svigtet dem. Jeg har slået dem. Jeg har løjet og ikke været til at regne med. Og jeg er blevet væk fra fødselsdage, siger hun.

Selv nu, efter 11½ års clean-tid, nager dét hende. Og hendes børn har også ladet hende forstå, hvilke følelser svigtet har givet dem.

- Der er stadig noget at arbejde med dér, siger Jane, som i dag har det godt med alle tre børn.

På Janes bogreol står en del selvhjælpsbøger. Her er det en humoristisk variant med titlen "Hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder altid mangler sko." Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Selvhjælp blev vejen ud

En dag fulgte Jane en kæreste til en selvhjælpsgruppe, hvor han fik hjælp og støtte til at komme ud af sit misbrug.

Selvhjælpsgrupper har en diskretionsforståelse, der gør at hun ikke kan oplyse, hvilken gruppe der var tale om. Men den var god - også for hende.

- Jeg lyttede til snakken, og der blev sagt nogle ting, som fæstnede sig i mig. Folk var så søde, og jeg kunne mærke en hel masse kærlighed. Og jeg kunne mærke, at det var dét, jeg manglede. Jeg fik en følelse af at være kommet hjem, siger hun.

De første tre uger fortsatte hun med hash og rødvin.

- Men så tog jeg en beslutning: Jeg gjorde, som de sagde i selvhjælpsgruppen. Og så blev jeg clean. Det er 11½ år siden nu. De hjalp mig med at æde mig igennem mit bjerg af lort. Jeg vrælede næsten hele tiden i et par år. Og jeg bad om hjælp igen og igen. Nogle gange måtte jeg ringe og bede om støtte - og nogle gange måtte jeg ringe til fire forskellige, før nogen tog telefonen. Men jeg klarede det, siger hun og trækker vejret dybt.

- Ja, jeg klarede det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Underkendt i klagenævn: Strid om skilte ved spisested har varet i tre år

Annonce