Annonce
Middelfart

Efter 17 års tilløb: Fredag tages første spadestik til eksklusivt udsigtbyggeri i Middelfart

Byggeriet på Kulgrunden er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.
De første pæle hamres i jorden om 14 dage - går alt efter planen vil samtlige lejligheder stå klar til indflytning i det tidlige forår 2022.
Annonce

Middelfart:  - Endelig! Nu har vi arbejdet med den grund i så mange år, nu lykkes det, det er da fantastisk.

Glæden er tydelig hos Michael Nissen, der i 2003 erhvervede den attraktive Kulgrund mellem Havnegade og Lillebælt og fredag har inviteret 100 mennesker til første spadestik.

- Vi er så stolte over dette byggeri, det løfter hele byen, derfor havde vi også allerhelst åbnet dørene for alle og gjort første spadestik til en lille folkefest. Men det går desværre ikke i den nuværende coronasituation, fortæller Michael Nissen.

Byggeriet omfatter 52 lejligheder fordelt på tre blokke samt en marina-servicebygning i bunden af blokken tættest mod Havnegade til ejerne af Nyhavn 2.

Michael Nissen fortæller, at samtlige lejligheder i den inderste blok er solgt til en investor, det bringer det samlede salg lige nu op på godt 30 boliger.

- Dermed har vi allerede nu dækket byggeriets omkostninger, forklarer Michael Nissen, der af gode grunde ikke ønsker at oplyse beløbet.

Efter uenigheder med sin oprindelige totalentreprenør, Stender fra Kolding, har Michael Nissen lavet aftale med det odenseanske entreprenørfirma CG Jensen.

Annonce

Færdig foråret 2022

Blokkene kommer til at hvile på i alt 450 15-17 meter lange funderingspæle, som entreprenøren begynder at hamre i jorden om et par uger. Byggeriet ventes at tage 15-16 måneder, dermed står samtlige lejligheder klar til indflytning i det tidligere forår 2022, hvis alt går efter planen, oplyser Michael Nissen.

Byggetilladelsen, der har været undervejs i et stykke tid, blev givet af kommunens tekniske forvaltning fredag i sidste uge. Dermed var de sidste knaster omkring placeringen af de påkrævede 104 parkeringspladser og offentlighedens adgang langs kysten også høvlet af.

Samtlige p-pladser placeres på byggeriets grund, og alle får adgang langs bæltet forbi byggeriet på en fem meter bred sti, som kommunen har forlangt det fra starten af.

Michael Nissen har haft adskillige byggeprojekter i spil på sin attraktive Kulgrund. Fredag i sidste uge fik han byggetilladelsen fra kommunen til 52 lejligheder fordelt i tre blokke. Foto: Peter Leth-Larsen
Borgmester Johannes Lundsfryd tager fredag første spadestik til byggeriet på Kulgrunden. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Fredericia

Fem nye smittede med corona

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Annonce