Annonce
Fredericia

Efter aktion i Erritsø natten til onsdag: Aktivister slipper for anmeldelse

En gruppe protesterede med skilte og opgravninger mod gasledningen Baltic Pipe, der lige nu lægges ned i Lillebælt. Skiltene blev sat i jorden ved Energinet i Erritsø, men det fører dog ikke til politianmeldelse. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce

Fredericia: Efter aktionen ved Energinet i Erritsø natten til onsdag, hvor en gruppe personer satte skilte med slagord mod gasledningen Baltic Pipe i jorden, har den statslige gas- og eltransmissionsmyndighed på Tonne Kjærsvej orienteret politiet.

Det er dog ikke det samme som en anmeldelse om ulovlig indtrængen eller hærværk, oplyser Energinets pressechef, Jesper Nørskov Rasmussen, til Fredericia Dagblad:

- Nej, men vi orienterer politiet, fordi der tidligere har været mere alvorlige aktioner mod Baltic Pipe.

Skiltene, der vender sig mod nedgravningen af en transnational gasledning tværs over Danmark og ved Lillebælt lige nu, er plantet i jorden, fordi en gruppe ifølge en pressemeddelelse mener, Baltic Pipe skader miljø, klima og natur.

Annonce

Ikke noget hærværk

- De har efterladt håndmalede skilte og placeret markeringspæle på græsplænen ud til Tonne Kjærsvej samt lagt pæle i indkørslen ind til Energinets parkeringsplads, forklarer Jesper Nørskov Rasmussen om gruppens aktion:

- Pælene, der var smidt på vejen, blev i nat fjernet af Energinets vagt, så cyklister eller andre ikke uforvarende ville køre over dem og komme til skade. Resten blev fjernet her til morgen.

- Foruden pæle og skilte blev der efterladt tre mindre rørstykker, og der er gravet i græsplænen, tilføjer pressechefen:

- Men vi har nu ikke fundet tegn på, at aktivisterne har gravet et helt gasrør ned i undergrunden, sådan som aktivisterne skriver i deres pressemeddelelse.


Vi orienterer politiet, fordi der tidligere har været mere alvorlige aktioner mod Baltic Pipe.

Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef, Energinet


- Ud over at der er gravet lidt i græsplænen, er der umiddelbart ikke ødelagt ting, siger Jesper Nørskov Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Fredericia

Mette bor lige op ad travl trafikåre: - Vi har ingen ro på noget tidspunkt

Annonce