Annonce
112

Efter arbejdsulykke på rangerområde: DB Cargo-ansat er stadig sygemeldt

Om det var en teknisk fejl eller et spørgsmål om sikkerhed, der var årsag til en ulykke, hvor en 45-årig mand fra Fredericia kom til skade med sin arm i sidste uge, er der endnu ikke klarhed over. Arbejdstilsynet kigger på sagen. Foto: Nana Hanghøj
Fredag blev en DB Cargo-medarbejder opereret i armen, efter at være involveret i en arbejdsulykke på rangerområdet nord for banegården. Han har ikke genoptaget sit arbejde endnu, oplyser arbejdsgiveren.

Opdateret 25. juni kl. 9.50. Oprindeligt oplyste vi - på baggrund af informationer fra DB Cargo - at den tilskadekomne var kommet hjem fra sygehuset. Det er imidlertid ikke korrekt. Vi beklager fejlen.

Fredericia: Den 45-årig mand fra lokalområdet, der torsdag aften i sidste uge kom til skade med sin arm i forbindelse med arbejde på rangerområdet nord for Fredericia Banegård, er stadig sygemeldt.

Det oplyser Jan Wildau, kommunikationchef ved DB Cargo. Manden, der kom til skade sent torsdag aften, er ansat i DB Cargo, som er jernbanegodsoperatør.

Manden blev efter ulykken, som skete i forbindelse med, at to godsvogne afsporede, kørt på sygehuset, hvor han efterfølgende blev opereret i sin arm.

- Han fik en alvorlig skade, fortæller Jan Wildau.

Arbejdstilsynet overtager

I forbindelse med afsporingen væltede togene ikke, men medarbejderen faldt af toget i forbindelse med en passage af et sporskifte, oplyste kommunikationschefen ved DB Cargo i sidste uge til Fredericia Dagblad.

Jernbanegodsoperatøren er endnu ikke kommet nærmere et svar på, hvorvidt ulykken skyldtes en teknisk fejl eller om det var et spørgsmål om sikkerhed.

Arbejdstilsynet skal kigge på den del, og i fredags bekræftede tilsynet, at det havde været til stede i Fredericia efter godstogulykken.

Havarikommissionen har desuden vurderet, om den skulle iværksætte en undersøgelse.

- Vi har valgt ikke at gå videre med undersøgelsen, og henviser i stedet til Arbejdstilsynet. Vi betragter det som en arbejdsulykke, da det ikke er sket i togdrift, men under rangering. Vi og Arbejdstilsynet er enige om, at der er tale om en arbejdsulykke, siger Bo Haaning, leder af jernbaneenheden i Havarikommissionen.

Jan Wildau fra DB Cargo oplyser, at medarbejderen efter omstændighederne "har det nogenlunde".

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce