Annonce
Fredericia

Efter eksperters bud på genåbning: Borgmester har håb, men også respekt for 'den store kugleramme'

I sommer var der liv i gågaderne. Borgmester Steen Wrist håber, at butikkerne snart kan åbne igen, men har respekt for, at politikerne på Christiansborg skal komme med den overordnede plan. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Eksperter kom sent mandag med bud på en mulig genåbning af blandt andet butikker og udendørs kultur og idræt. I Fredericia har borgmester håb for både uddannelser og handlende. - Men jeg har en stor respekt for dem, der sidder med den store kugleramme og gør det hele op, siger han.
Annonce

Fredericia: En plan for genåbning af butikker, udendørs kulturinstitutioner og udendørs idræt blev mandag aften skitseret af en gruppe eksperter.

Det giver lokale forhåbninger hos borgmester Steen Wrist (S), som dog samtidig har stor respekt for, at landspolitikerne sidder med det samlede billede og ansvar. Nu skal politikerne forhandle, og onsdag forventes regeringen at melde ud, hvad der kan genåbnes pr. 1. marts.

- Jeg har store respekt for, at det er dem, der sidder med den store kugleramme og gør det hele op. For det er en balancegang at genåbne mest muligt og samtidig have en kapacitet i sundhedsvæsenet, der kan tage imod den stigende smitte, det vil give, siger Steen Wrist.

Annonce

Håb for handel og de unge

Ved mandagens møde i økonomiudvalget besluttede politikerne at oprette et kommunalt podeteam. Dermed ruster Fredericia Kommune sig til en fremtidig testning på genåbnede folkeskoler, også for de ældste elever. Men hvornår skolerne igen åbner dørene for de ældste elever er uvist.


Jeg noterer mig med glæde, at nogle butikker får shinet lidt op og bygget om. Det er positivt, at nogle har styrken til det i en krisetid. Men mange har det rigtigt svært,

Steen Wrist


- Jeg håber da, at vi snart får gang i uddannelsesverdenen igen. Men som jeg forstod på sundhedsministeren i går, særligt på tv, sker det nok ikke lige med det første. Han snakkede mere om Vestjylland, Nordjylland og Bornholm, siger Steen Wrist om sundhedsminister Magnus Heunickes (S) udmeldinger.

Annonce

Mange har det svært

Udspillet er nemlig at lade de ældste elever komme i skole i områder med lav smitte. Og det er Fredericia som bekendt ikke. Mandag lå Fredericia som nummer fem på listen over kommunen med flest nye smittede i forhold til indbyggertallet.

- Vi trænger alle til, at der sker noget. Særligt børn og unge, som har siddet derhjemme, siger Steen Wrist, som fra sit kontor har udsigt til nogle af byens butikker.

- Jeg kunne godt tænke mig, vi snart kunne åbne butikkerne. Jeg kan ved selvsyn se, hvad der sker - og ikke sker - her i midtbyen. Jeg noterer mig med glæde, at nogle butikker får shinet lidt op og bygget om. Det er positivt, at nogle har styrken til det i en krisetid. Men mange har det rigtigt svært, siger Steen Wrist.

Indsatsgruppen med eksperter har indstillet, at butikker med op til 5000 kvadratmeter kan genåbnes i hele landet. Det samme gælder udendørs kulturinstitutioner med krav om negativ test. Og i udendørs idræt kan forsamlingsforbuddet hæves fra fem til 20 personer. Desuden er der yderligere genåbninger på Bornholm og i Vest- og Nordjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kribler i butikkerne, men forvent ikke køtilbud: Handelen i Fredericia forsøger kontrolleret genåbning mandag

Debat

Klumme: Forår og lysere tider på vej

Annonce