Annonce
Danmark

Efter et års lukning: Skovgårdsvej i Vejen ventes at genåbne om senest 14 dage

Den 22. oktober 2018 spærrede landmand Martin Lund Madsen Skovgårdsvej ved Vejen. Nu får han en frist til at få fjernet sand- og jordbunker, så trafikken igen kan køre på vejen. Arkivfoto: Steen Rasmussen
Vejdirektoratet har blåstemplet Vejen Kommunes ekspropriation. Udvalgsformand venter hurtig genåbning af lukket vej. Modparten, landmand Martin Lund Madsen, kaster håndklædet i ringen i den mangeårige strid.

Vejstrid: Den opsigtsvækkende strid om Skovgårdsvej ved Vejen kulminerede onsdag.

Efter at have været i længere tids modvind fik Vejen Kommune grund til glæde, da Vejdirektoratet onsdag formiddag blåstemplede kommunens omdiskuterede ekspropriation af Skovgårdsvej.

I 366 dage har Skovgårdsvej været spærret, efter at landmanden Martin Lund Madsen fik Højesterets ord for, at Banedanmarks ekspropriation af hans jorde var ugyldig, fordi Banedanmark havde anvendt elektrificeringsloven.

Siden har Vejen Kommune sat gang i en ny proces med en ekspropriation efter vejlovens bestemmelser. Det klagede Martin Lund Madsen over tidligere året, og hans klage fik opsættende virkning, så Vejen Kommune gennem flere måneder ikke har kunne arbejde videre med ekspropriationen.

Men nu har Vejdirektoratet altså besluttet, at den igangsatte proces fra Vejen Kommune er efter bogen. Hen på eftermiddagen oplyste Martin Lund Madsen i en pressemeddelelse, at han på baggrund af beslutningen fra Vejdirektoratet nu opgiver kampen:

- Det krænker min retsbevidsthed, at Vejen Kommune nægter at følge højesteretsdommen og i stedet bruger millioner af skattekroner til advokater for at finde en anden paragraf i systemet, som nu giver medhold hos Vejdirektoratet. Jeg må konstatere, at borgere i Danmark ikke har en chance mod systemet, selv ikke, hvis man får medhold i Højesteret. Derfor vælger jeg nu at stoppe sagen, så jeg igen kan koncentrere mig om at drive mit landbrug, lyder det fra Martin Lund Madsen.

Annonce

Tidslinje

2015: Banedanmark eksproprierer jorden fra Martin Lund Madsen for at anlægge en ny vej og jernbanebro, som planlægges sammen med Vejen Kommune.

Martin Lund Madsen tager sagen i byretten, hvor han vinder. Banedanmark anker afgørelsen.

2017: Landsretten kommer frem til den stik modsatte konklusion og giver Banedanmark medhold. Martin Lund Madsen protesterer og får lov at føre sagen i Højesteret.

2018: Højesteret afgør, at ekspropriationen er ulovlig. Der er ikke hjemmel i elektrificeringsloven til ekspropriationen, lyder det fra Højesteret.

Martin Lund Madsen etablerer afspærring i begge ender af den 1,4 kilometer lange Skovgårdsvej. Han vil have kommunen til at fjerne vejen med henvisning til afgørelsen i Højesteret.

2019: I januar beslutter byrådet i Vejen Kommune at ekspropriere jorden efter vejloven.

Det påklages af Martin Lund Madsen. Vejen Kommune får besked om, at der skal laves en ny redegørelse.

23. oktober: Vejdirektoratet blåstempler Vejen Kommunes afgørelse.

Sandbunker skal fjernes

Formanden for kommunens udvalg for teknik og miljø, Vagn Sørensen (V), forventer nu, at at Skovgårdsvej vil kunne genåbnes. Ejeren af sand- og jordbunkerne på Skovgårdsvej bliver bedt om at rydde op. Det sker med samme frist, som alle andre borgere i kommunen får, når noget ikke er, som det skal være. Fristen er 14 dage.

- Det har været en lang proces, og vi er glade for, at vejen nu åbnes igen. Ikke mindst af hensyn til borgerne i Askov, som har været hårdt ramt af den tunge trafik gennem byen, men også af hensyn til Vejen Kommunes infrastruktur, siger borgmester Egon Fræhr (V).

Udvalgsformand Vagn Sørensen supplerer:

- Jeg er glad for, at Vejdirektoratet med sin afgørelse opretholder Vejen Kommunes beslutning om ekspropriation. Nu kan processen med at åbne vejen igangsættes. Borgerne i Askov har været hårdt prøvet og ventet meget tålmodigt på en løsning af trafikudfordringen, det skylder vi dem tak for. Det samme er tilfældet for de virksomheder, der har oplevet længere transporttider og dermed øgede omkostninger, i den tid Skovgårdsvej har været spærret og lukket for gennemkørsel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce