Annonce
FC Fredericia

Efter fire nederlag i træk: FC Fredericia slog Næstved

Alexander Nybo gav FC Fredericia en forfærdelig start på kampen, da han tabte bolden ind i eget net efter otte minutter.  Arkivfoto: Johnny Pedersen
Annonce

FC Fredericia: FC Fredericia løb på banen med fire nederlag i træk, mens Næstved ikke havde prøvet at vinde syv kampe i streg. Det kunne ses i første halvleg.

FC Fredericia kom bagud og lavede en række fejl, men i anden halvleg faldt antallet af fejl, og det rakte til en samlet sejr på 3-2.

Med sejren fik hjemmeholdet tre vigtige point i forhold til at holde fast i tredjepladsen i rækken.

FC Fredericia fik en forfærdelig start på kampen, da Alexander Nybo tabte et ufarligt indlæg ind i eget net efter otte minutter. Bolden var på vej på tværs af FC Fredericia-feltet tæt under mål, men i forsøget på at gribe bolden tabte han den ind over målstregen.

Gæsterne kom frem til yderligere et par gode muligheder efter store fejl af hjemmeholdets defensiv, men det blev ved 1-0.

FC Fredericia fik en gylden mulighed for at udligne, da Dennis Høegh blev skubbet omkuld i forbindelse med et hjørnespark.

Det gav helt korrekt et straffespark, men Anders Holvad afsluttede svagt og måtte se sit forsøg blive afværget af Næstved-keeperen.

Anfører Christian Ege ville det dog anderledes. Et par minutter før pausefløjtet modtog han en tværpasning fra Jacob Buus. Christian Ege havde tid til at tæmme bolden, tage et træk videre ind i feltet og sparke bolden i mål til 1-1.

Efter et lille kvarter af anden halvleg kom FC Fredericia i front. Gæsterne blev presset længere og længere tilbage på banen, og til sidst kunne Mucolli finde Anders Holvad ved bageste stolpe, og denne gang svigtede han ikke og fik scoret til 2-1.

Næstved svarede igen ud af det blå. Oliver Haurits scorede elegant med hælen bag om sig selv på et tilfældigt indlæg. Et flot mål til 2-2.

Hjemmeholdet kunne ikke gøre andet end at klappe anerkendende af scoringen, og kort efter gav Mucolli igen. Han drev bolden frem og kom helt til baglinjen, inden han spillede bolden skråt bagud til Mathias Gertsen, der sikkert kunne sparke bolden i mål til 3-2.

Steven Enna fik en gylden mulighed for at blive matchvinder, men han fik headet bolden over et tomt mål kort før tid.

I slutfasen pressede Næstved på for en udligning, men det blev aldrig for alvor farligt.

Jonas Dal havde ændret på to pladser i forhold til det hold, der tabte i Skive.

Karantæneramte Oggesen og Steven Enna blev afløst af Dennis Høegh og Victor Torp.

FC Fredericias startopstilling:

Alexander Nybo, Jacob Buus, Erik Nissen, Lucas Enevoldsen, Henry Onuorah, Christian Ege Nielsen, Victor Torp, Agon Mucolli, Mathias Gertsen, Anders Holvad, Dennis Høegh.

FC Fredericia spiller igen på tirsdag hjemme mod Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce