Annonce
Erhverv

Efter havsnød ved Norges kyst: Nu er Viking Sky igen på vej til Fredericia

Fredericia får i 2019 besøg af en rekortstort antal krydstogtskibe. 20 anløb var sat i kalenderen, men da det første anløb blev aflyst, kommer der 19 skibe resten af året. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Nye guider er lært op. Visit Fredericia tilbyder krydstogtskibene en ny tur til Gram Slot.

Fredericia: 2019 bliver det hidtil mest travle år, når det kommer til krydstogtanløb i Fredericia. Hele 19 skibe lægger vejen forbi fæstningsbyen; det første 11. april og det sidste 24. december.

Sæsonen skulle være ellers være begyndt 1. april, men få dage før kom Viking Sky i havsnød ud for Norges kyst, og det betød, at resten af sejladset - heriblandt anløbet i Fredericia - blev aflyst.

Men nu er Viking Sky igen på vej til Fredericia og kommer som planlagt til byen på torsdag, fortæller cruisekoordinator hos Visit Fredericia Helle Rosborg Black.

- Hun er sejlet af sted på cruise fra København i søndags, siger Helle Rosborg Black.

De mange anløb betyder, at Visit Fredericia har været ude og hyre og oplære nye guider, så man er sikker på at have guider nok. 20 nye guider har været i oplæring vinteren over.

- Størstedelen taler tysk. Det havde vi brug for, så vi kunne opgradere på det tyske. Nogle af dem taler også engelsk eller spansk. Tidligere havde vi primært besøg af skibe med engelsktalende gæster, men der kommer flere skibe med tyskere i år. Da guiderne ikke er ansat fuld tid, og vi ikke vil trække for hårdt på dem, skulle vi være sikre på at have folk nok at trække på, siger cruisekoordinatoren.

Vi barsler også med flere tilbud, som vi endnu ikke kan fortælle om. Skibet ved godt, det er en special dag, de kommer på besøg, og at det er 24. december, vi i Danmark fejrer jul. Rederiet er afventende og ved, vi byder ind med, hvad vi kan.

Helle Rosborg Black

Binder historien sammen

Visit Fredericia står for at planlægge krydstogtgæsternes ture i området, og i år fortsætter mange af de velkendte guidede ture. Det gælder gåturen rundt i Fredericia, Panoramic Drive, som er en bustur langs Lillebælt, Egeskov Slot, Odense, Kongernes Jelling, Ribe, Christiansfeld og bridgewalking. Dertil kommer Legoland og Lego House, og som noget nyt tilbyder Visit Fredericia i år også Gram Slot til enkelte anløb.

- Det er jo et gammelt gods, som bruges på en anden måde end så mange andre godser i og med, det er Danmarks største økologiske landbrug, og så ligger det i Sønderjylland, som er en region rent historisk, som kan bindes godt sammen med Fredericias historie, fortæller Helle Rosborg Black.

Anløb 24. december

Et af de mere specielle krydstogtanløb er Arcadias besøg 24. december. På grund af datoen holder mange af turistattraktionerne som udgangspunkt lukket den dag. Det giver nogle udfordringer for Visit Fredericia.

- Især i Storbritannien er man glade for julekrydstogter, og skibene skal jo helst i land hver dag, så vi sagde ja til besøget. Vi kommer til at tilbyde dem gåtur i Fredericia og Panoramic Drive, som er uafhængigt af entréer. Rederiet har endnu ikke valgt, hvad de gerne vil tilbyde deres gæster. Vi barsler også med flere tilbud, som vi endnu ikke kan fortælle om. Skibet ved godt, det er en special dag, de kommer på besøg, og at det er 24. december, vi i Danmark fejrer jul. Rederiet er afventende og ved, vi byder ind med, hvad vi kan, fortæller Helle Rosborg Black.

I påskedagene bliver der også lejlighed til at se et krydstogtskib, hvis man har brug for en pause fra påskefrokosterne. Her besøger Viking Sky Fredericia med op mod 930 gæster på påskedag (21. april). Det bliver så skibets anden besøg i år.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce