Annonce
Børkop

Efter helhedsplan faldt til jorden: Kysten vil ikke blive sikret

Stranden ved Brejning Lysbådehavn vil ikke blive sikret, og de gamle høfder fra Kellers Institutionernes tid forbliver liggende. Det slår Vejle Kommune fast. Arkivfoto
Kyststrækningen nord for Brejning Lystbådehavn bliver ikke sikret, nu efter en helhedsplan er faldet til jorden. For kysten kan ikke sikres halvt. Det var enten-eller, forklarer projektleder og biolog.

Brejning: Der er ingen plan B, hvad angår kyststrækningen nord for Brejning Lystbådehavn.

Det forklarer Mads Fjeldsø Christensen, der er biolog og projektleder ved Vejle Kommune.

For nok ligger der rester af gamle betonhøfder på stranden, men de stykker vil ikke blive ryddet op nu. Det hele er faldet til jorden, da et stort projekt med blandt andet en offentlig sandstrand ved havnen er, nå ja, løbet ud i sandet.

- Vi kan ikke bare nøjes med rydde op på stedet, for der er tale om en erosionskyst. Hvis vi rydder op, vil det gøre mere skade end gavn. Hvis stenene og betonstykkerne bare fjernes, uden at der laves andre tiltag, så vil en kraftig efterårsstorm let kunne få frit spil til at æde store dele af kysten. Så vi gør ikke mere ved det, før der engang ude i fremtiden er enighed om et projekt, siger han.

Vejle Kommune havde ellers arbejdet flere år på at finde ud af, hvad man kan gøre ved kyststrækningen, hvoraf cirka halvdelen er ejet af lokale lodsejere.

- Normalt vil en kommune aldrig kystsikre. En kyst er en del af naturen, og naturen har mange kræfter, men sådan er det. Men lige præcis i Brejning ville vi gerne gøre noget ved det, netop fordi der var udsigt til at få anlagt en offentlig strand, som vi mener kunne være til gavn for kommunens borgere. Den nuværende strand trænger til et løft, og derudover kunne vi godt se fordelen i at lave en helhedsgreb omkring havnen, og derved få løst en række problemstillinger i samme proces. Det vil der være god synergi i for hele området, forklarer Mads Fjeldsø Christensen.

Annonce

En gammel drøm

  • Drømmen om at få lavet en offentlig sandstrand på nordsiden af Brejning Lystbåde Havn er en drøm, som går 12 år tilbage.
  • I de seneste år har især havnen, Brejning Lokalråd og Vejle Kommune arbejdet for, at projektet kunne blive realiseret.
  • Men stranden er delvist ejet af private lodsejere, og et flertal af dem ønsker ikke at afstå deres strand til Vejle Kommune, da de blandt andet ønsker at bevare den ro, der er nu. Dermed forbliver drømmen en drøm.

Kan ikke sikre halvt

Men kyststrækningen er delvist privatejet, og de private lodsejere i Kellers Hus ønsker ikke at afstå stranden til kommunen, så der kan laves en strand. Og samtidig en kystsikring.

- Det er deres fulde ret, og den beslutning respekteres selvfølgelig. Men folk har spurgt, om vi så ikke bare kan rydde op på den del af stranden, der tilhører kommunen, men det kan vi ikke. Vi kan rent teknisk ikke kystsikre bare en lille del af stranden. Det vil ikke give nogen mening at gøre noget halvt, for det ville ikke hjælpe noget som helst. Så kysten får lov til at forblive, som den er, forklarer Mads Fjeldsø Christensen.

Heller ikke resten af helhedsplanen bliver til noget. Det var en plan, hvor der ud over en sandstrand også blandt andet blev skabt nye parkeringsmuligheder, bedre adgang til stranden og en ændring af trafikken til og fra området. Helhedsplanen skulle også understøtte havnens egne planer for etablering af blandt andet nye vinterbadefaciliteter.

- En helhedsplan kræver, at alle parter er med i det, og det har været vores klare budskab i hele processen. Helhedsplan skulle sikre, at alle ønsker nogenlunde blev opfyldt og dermed, at der kunne skabes et projekt, alle interessenter kunne bakke op omkring og være stolte af. Vi har hele vejen igennem appelleret til fælles fodslag i projektet, der kunne medvirke til at indfri et stort udviklingspotentiale og have løst nogle af de interessekonflikter, der er i området, slutter Mads Fjeldsø Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

Annonce