Annonce
Middelfart

Efter indhug i foreningskassen: - For alles skyld er det bedst, at man er to om jobbet

Fritidskonsulent ved Middelfart Kommune og DGI Fyn råder til, at man deles om posten som kasserer. Både fordi det er en tung post, og fordi alting bliver dobbelttjekket. Foto: Jan Bonde

Artiklen er opdateret 20. maj klokken 15.00 med yderligere udtalelser fra Thorbjørn Kristensen.

Ejby: Det er et tungt og nogle gange ensomt job at være kasserer i en forening. Det kan også være svært at finde folk til den tidskrævende post, fortæller Thorbjørn Kristensen, der er fritidskonsulent hos Middelfart Kommune og DGI Fyn.

- Det sker ikke ofte, at der bliver taget af kassen, men desværre hører vi om, at det sker en gang imellem på landsplan, siger han om sagen, hvor en kasserer i Ejby IK er blevet opdaget i netop at tage af kassen.

- Vi anbefaler, at man er to, der styrer kasserer-tjansen. Både for foreningens og for kassererens skyld. Så man er to, der har styr på, at der er styr på det. Problemet er nogle gange, at man stoler blindt på kassereren, for man sidder i en bestyrelse frivilligt og tror på, at alle vil foreningen det bedste. Så for alles skyld er det bedst, at man er to om jobbet, så man på den måde kommer uden om det, siger Thorbjørn Kristensen og fortsætter:

- Det betyder ikke nødvendigvis at der skal være to der deler arbejdsopgaven lige meget, men derimod at der er flere der deler ansvaret. Det vigtigste er at finde en løsning, hvor det ikke kun er én person der sidder med hele ansvaret selv. En mulighed er at lave nogle procedurer, hvor én anden fra bestyrelsen kigger regnskaberne igennem nogle gange om året.

- I dag er posten som kasserer noget af det tungeste i frivilligt arbejde. Det er svært at finde én, der vil tage den, og finder man bare én der vil, så er man glad. Men er man to, så kan man dele den op, er den ikke så tung. Og så kan det være svært som bestyrelse at gennemskue tingene, når man kigger det igennem, for mange foreninger har store regnskaber, siger han og fortsætter:

- Middelfart Kommune og DGI hjælper gerne foreninger, hvis de føler sig udfordret med at få lavet nogle procedurer og strukturer, der kan modvirke at en kassere løber med pengene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet undersøger graffiti-hærværk med muligt racistisk budskab

Annonce