Annonce
Vejle

Efter indkøb af 6500 mundbind og visirer: Nu kan Torvehallerne endelig smide masken

Terje Thesbjerg glæder sig over, at han og personalet i Torvehallerne kan smide mundbindet på mandag. Arkivfoto: Flemming Larsen
Ad 14 omgange har ejer af Torvehallerne Terje Thesbjerg bestilt mundbind og visirer hjem til sit personale. Hotel- og restaurantejeren glæder sig over lempelserne, selvom han fortsat skal kontrollere coronapas.

Vejle: Nattens genåbningsaftale på Christiansborg skaber glæde rundt på caféer og spisesteder i Vejle.

I Torvehallerne ved Kirketorvet, der rummer tre restauranter, et hotel, en bar og et stort loungeområde, forandres hverdagen endnu en gang på grund af coronapandemien.

Men denne gang er det til den gode side, og det er især afskaffelsen af mundbind og visirer, der skaber glæde hos medejer og direktør Terje Thesbjerg.

Annonce

- Det er en lettelse, at vi fra mandag ikke længere skal gå med mundbind. Det bliver rigtig skønt for både gæster, personale og for os. Jeg har nu ad 14 omgange bestilt mundbind og mundvisirer hjem. Det bliver en lettelse at blive fri for, og det har været til stor gene at stå med mundbind i køkkenet og arbejde i længere tid. Især nu, hvor det er blevet varmere, siger direktøren.

Han vurderer, at han gennem hele perioden med tvungne mundbind og visirer har fået 2500 genbrugelige mundvisirer hjem, mens antallet af blå engangsmundbind når op omkring 4000.

Intet coronapas udenfor

Direktøren må dog fortsat sætte personalet til at tjekke gæsternes coronapas, indtil det krav forsvinder på landets spisesteder 1. september.

Det lever han dog med, for Torvehallerne har en udendørs gård med 60 pladser samt stole til 50 ude på Kirketorvet, og her skal gæsterne ikke fremvise et gyldigt coronapas.


Coronapasset har betydet, at gæsterne er blevet væk i begyndelsen af ugen, fordi folk ikke gider stå i kø til test to-tre gange om ugen.

Terje Thesbjerg, medejer og direktør i Torvehallerne


- Så længe vejret er til, at folk kan sidde udenfor, kan vi godt leve med coronapasset. Men det har betydet, at gæsterne er blevet væk i begyndelsen af ugen, fordi folk ikke gider stå i kø til test to-tre gange om ugen. Det har været synd for de mindre restauranter, der ikke har kapacitet til at udvide i weekenderne, for folk har ventet med at gå ud at spise til torsdag, fredag og lørdag, siger Terje Thesbjerg.

Annonce

Slipper for at jage gæster ud

Han glæder sig også over, at hans spisesteder og baren nu kan udvide åbningstiderne til midnat fra fredag og til klokken to fra 15. juli.

Hidtil har alle landets caféer og spisesteder kun måttet servere mad og drikkevarer indtil klokken 22, mens de har skullet lukke klokken 23.

- Det er dejligt, at vi slipper for modvilligt at jage gæsterne ud allerede mellem klokken 22 og 23. De har simpelthen haft så meget lyst til at blive siddende længere og nyde et glas vin eller en god cocktail efter maden. Derfor bliver lempelserne bestemt modtaget godt hos os. Vi er rigtig glade og glæder os til det, siger direktøren.

Annonce

Kan give helhedsoplevelse

Han vurderer dog ikke, at de udvidede åbningstider betyder, at Torvehallernes spisesteder nu kan nå at få et ekstra rykind af spisende gæster.

- Det handler ikke om at få ekstra menuer ind, men om at give folk en helhedsoplevelse. Det handler om, at folk har meget lyst til at blive siddende og få et ekstra glas, hvor vi hidtil har været nødt til at lukke serveringen klokken 21.59, siger Terje Thesbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce