Annonce
Fredericia

Efter kritik af kommunens højeste skilt: - Det bliver en kæmpe gevinst for byen

Det 30 meter høje skilt ved McDonald?s i Erritsø bliver en kæmpe gevinst for området, ifølge byrådsmedlemmer.
Fredericia - Det rager 30 meter op i luften og kan ses fra havnen i Fredericia og Den Ny Lillebæltsbro.

Vi snakker selvfølgelig om det lysende reklameskilt omkring McDonalds, som efter et år på tegnebrættet nu er blevet bygget. Flere borgere i Fredericia har det seneste døgns tid ytret deres utilfredshed på Facebook, da de ikke mener, at det pynter på byen med så højt et skilt.

Men faktisk burde de ikke være så kede af det. I hvert fald ikke, hvis man spørger de to ledende byrådsmedlemmer i by- og planudvalget.

- Min klare holdning er, at det vil komme til at gavne Erritsø især - også detailbutikkerne. Der suser utrolig mange biler forbi på motorvejen hver dag, og sådan et skilt rager højt nok op til, at det skaber opmærksomhed for bilisterne, siger formand Steen Wrists Ørts.

Næstformanden i by- og planudvalget Nicolai Wyke (V) går endda skridtet videre og tror på, at man kan få lokket nogle af de mange bilister helt ind i Fredericia by.

- Man skal altså ikke undervurdere den effekt, som skiltet kan vise sig at få. Jeg tror på, at det kan være en åbner ind til selve byen, siger han.

Nødvendigt med skilte

Steen Wrist Ørts forstår godt, at det kan ligne lidt et cirkus med de mange skilte. Men i og med at byen ligger i et centralt knudepunkt for E45, så er det en nødvendighed.

- Man skal huske på, at virksomheder såsom Blue Water og Audi etablerer sig her i området, fordi de har muligheden for at markedsføre sig ud til motorvejen. Det er et udstillingsvindue af format, siger han.

Derfor skal man ikke regne med, at skiltet ved McDonalds bliver det sidste, som bliver bygget omkring motorvejen.

- Så længe, det giver mening, er produceret ordentligt og ser professionelt ud er jeg slet ikke afvisende overfor nye forslag fra virksomheder, siger Steen Wrists Ørts.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce