Annonce
Middelfart

Efter måneders gravearbejde: Ny gågade til 4,6 millioner bliver klar inden julemanden går i land

Gågaden i Middelfart har været opgravet siden starten af april. Snart er det endeligt slut. Her er det nye legeområde ved at tage form. Foto: Daniel Kofoed.

Middelfart: Et par vippedyr er ved at blive sat i jorden samt en trampolin.

De sidste detaljer - og ikke mindst brosten - er ved at blive lagt i det storstilede gågadeprojekt i Middelfart, hvor Algade ellers har fungeret som en slags forhindringsbane med entreprenørmaskiner og opgravede huller siden starten af april.

Om tre uger er det store anlægsarbejde slut. Fire uger efter den oprindelige deadline.

Det bliver borgmester Johannes Lundsfryd (S), der lørdag 30. november indvier den nyrenovede gågade, der både har fået ny belægning, ny julebelysning, nye fjernvarmerør og ny regnvandsledning.

Indvielsen foregår fra klokken 10.30, hvor kommunen er vært for en kop kaffe samt noget sødt. Desuden kommer Mek Pek og underholder.

Annonce
Snart i mål, står der på et skilt. Først bliver træet tændt, og så bliver gågaden indviet. Foto: Daniel Kofoed.

Julehandlen har været høj prioritet

Det er blandt andet ukendte kabler i jorden, omlægning af vandledninger og vandbrud, der har skabt forsinkelserne.

Kommunens projektleder Ditte Storm oplyser, at man har forsøgt at indhente den tabte tid.

Men det er ikke lykkedes at løbe hele forsinkelsen op.

Det har dog været højt prioriteret at være færdig, inden julehandlen for alvor sætter ind.

- Der har været lidt regn og småting, som har holdt os tilbage en dags tid hist og her, men der er ellers ikke noget, der har forsinket os yderligere. Det har været ret vigtigt for os, at vi skulle være færdigt til julehandlen, lyder det fra Ditte Storm om de seneste måneders arbejde.

Der har været afsat 4,6 millioner kroner til gågaderenoveringen, mens parkeringspladsen ved Søndergade har fået et løft for 0,8 millioner kroner. Her bliver det sidste slidlag dog først lagt til næste år.

Enkelte deltaljer kan ifølge Ditte Storm blive etableret efter indvielsen 30. november.

Søndag 1. december bliver det store julemarked afholdt i Middelfart, hvor man blandt andet kan møde julemanden og få en tur i hestevogn.

Dagen før indvielsen - den 29. november - kommer julemanden traditionen tro sejlende til Gl. Havn fra klokken 16, hvor juletræet efterfølgende bliver tændt, og hvor man kan møde Julle og Tulle.

Gågaden i Middelfart har været opgravet siden starten af april. Snart er det endeligt slut. Her er det nye legeområde ved at tage form. Foto: Daniel Kofoed.
Også parkeringspladsen ved Søndergade har fået et løft. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

112

Hæderstegn i sølv stjålet

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

112

Pirattaxa blev dyrt bekendtskab for 51-årig

Annonce