Annonce
Fredericia

Efter massiv kritik fra tidligere udsendte: Stemningen er vendt på veteranhjemmet på Ansgarsvej

Lene Fibæk-Jensen passer sine opgaver som leder af Trekantområdets Veteranhjem. Hun samarbejder med de øvrige fire veteranhjem under fonden Danske Veteranhjem om at sikre, at veteranhjemmene bliver det mødested, hvor veteraner som Lars Wolff og også deres pårørende kan finde ro og mulighed forl samvær. En vigtig del er også samarbejdet med de frivillige. Foto: Peter Leth-Larsen
For et år siden rejste tidligere udsendte kritik af Veteranhjemmet på Ansgarsvej, som i deres optik havde forfejlet sit mål. Både bestyrelse og sekretariatet for Danske Veteranhjem erkendte, at hjemmet trængte til en ny start. Med en ny leder ved roret er de første skridt taget, og stemningen er vendt.

Fredericia: Døren står åben, og septembersolen varmer ind i entreen til villaen på Ansgarsvej, der rummer Trekantområdets Veteranhjem. Der er god plads omkring det sæbeskurede fyrretræsbord i fællesrummet inden for døren, hvor der er udsigt til rygerummet, som snart har set sin sidste cigaret.

- Vi er enige om at nedlægge rygerummet, for vi vil gerne leve op til lovgivningen om at være røgfri indendøre, og der er faktisk ingen, som har været sure over det, siger Lene Fibæk-Jensen, som siden 1. maj har været daglig leder af Trekantområdets Veteranhjem.

Hun overtog et veteranhjem, som har været udfordret i en periode. Dårligt ry og en fastlåst situation, hvor veteraner havde fået lov at slå sig ned alt for længe.

- Det var ikke godt. Det var en skidt periode, hvor vi også mødte kritik, som vi har handlet på, siger Bo Lundgreen, formand for bestyrelsen for veteranhjemmet.

Annonce

Tilbage til kernen

Efter en tid med uro og utilfredshed er Veteranhjem Trekantområdet taget hul på en frisk start.

Med en ny leder og fokus på de værdier, som veteranhjemmet blev skabt på.

Det skal være et sted, hvor der er trygt og rart at være.

Hvor der er fred og mulighed for en pause fra hverdagens udfordringer

Et sted at søge hjælp eller for at bidrage med støtte og være der for andre.

Det hedder et hjem for at holde fokus på, at Veteranhjem Trekantsområdet med tiden skal udvikles til et så hyggeligt, hjemligt, trygt og rart sted som muligt.

Det er dog ikke hensigten, at Veteranhjem Trekantsområdet skal blive en fast bopæl for veteraner, ligesom der ikke tilbydes behandling på hjemmet.

Veteranhjem Trekantsområdet har til formål at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner og deres pårørende og værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret samt danne de fysiske rammer for, at fællesskaber mellem veteraner og pårørende kan opstå.

Veteranhjem Trekantområdet var det første af i dag fem veteranhjem som er etableret under fonden Danske Veteranhjem.

Mennesker i krise

Veteranhjemmet trængte til en ny start, og bestyrelsen valgte at ansætte den tidligere leder af krisecentret for kvinder i Vejle, Lene Fibæk-Jensen, til jobbet.

- Jeg har ingen baggrund i militæret, men jeg har til gengæld arbejder i mange år med mennesker i en situation, hvor de har haft behov for en pause i deres tilværelse, siger Lene Fibæk-Jensen.

På krisecentret har Lene Fibæk-Jensen stået med kvinder og børn, som har måttet tage flugten fra en far, der har været udsendt og vendt hjem med traumer.

- Og jeg ved jo, at ingen er mere ulykkelige end den veteran, og de erfaringer kan jeg trække på i mit arbejde her, siger Lene Fibæk-Jensen.

Faglig ballast

Det ser sekretariatschef for Danske Veteranhjem Dorthe Skov-Jespersen også som en klar fordel.

- Og så har Lene en faglig ballast, hvor hun har været vant til at skulle arbejde sammen med kommuner og regioner. Det ser jeg som en kæmpe fordel, siger hun.

Både hun og Bo Lundgreen ser allerede nu forandringerne blæse nyt liv i hjemmet.

- Jeg har haft alle de frivillige samlet for at bede dem om hjælp til, at vi bliver et sted, hvor veteranerne har lyst til at komme. Det skal være et sted, hvor vi taler pænt til folk og gør ting, der understøtter veteranernes ønsker og behov, siger Lene Fibæk-Jensen.

Lene Fibæk-Jensen har ikke en militær fortid, så hun lytter og lærer, når veteraner som Lars Wolff fortæller om deres oplevelser. Foto: Peter Leth-Larsen

Golf og madklub

Allerede nu er flere nye skibe skubbet i søen. Fredericia Golf Club har henvendt sig og tilbudt veteranerne et lukket forløb til en pris, de har råd til at betale, og der er tre-fem mand, som nu mødes på golfbanen.

Der er sat gang i en madklub, og der arbejdes på at få en modelklub i gang.

- Ideerne skal komme fra enten veteranerne eller de frivillige, og så understøtter vi det, så godt vi kan. For veteranerne er det afgørende, at det sker i overskuelige grupper, siger Lene Fibæk-Jensen.

Lene Fibæk-Jensen har taget sin faglighed med ind i veteranhjemmet og sin store erfaring fra at arbejde med mennesker i krise. Hun er vant til at samarbejde med kommunale, regionale og statslige myndigheder og det udnytter hun, når der skal findes en vej videre for veteranerne. Hendes dør er åben for en snak, hvad enten det er de veteraner, som lægger vejen forbi Ansgarsvej til en kop kaffe, eller aktiviteter drevet af frivillige eller i en overgang bor i huset. Foto: Peter Leth-Larsen

Samarbejde på tværs

Både leder, bestyrelsesformand og sekretariatschef er enige om, at veteranhjemmet ikke under nogen omstændigheder må blive langtidsbase for veteraner.

- Der skal være en udvikling, når de bor her. De skal videre i deres liv. Jeg har et tæt samarbejde med kommunernes veterankoordinatorer og med veterancentret på kasernen, siger Lene Fibæk-Jensen.

Samarbejdet med psykiatrien er også kommet i en god gænge.

- Tidligere oplevede vi, at man sendte veteraner hertil fra retspsykiatrien, og det var helt galt. Det udviklede sig til nogle slemme situationer ind imellem, og vi har haft politi med veste stående ude på Ansgarsvej i situationer, der helt tog overhånd. Det skal vi aldrig opleve igen, understreger Bo Lundgren.

Ikke en endestation

Der hviler en ro over veteranhjemmet en torsdag eftermiddag i solskin, og sådan skal det være er der enighed om.

- Huset skal være et åndehul, hvor man kan kigge ind og få en kop kaffe og en snak med enten mig, de frivillige eller andre veteraner. Har man behov for en pause fra familien eller bare for lidt fred, så kan man også rykke ind i et af værelserne. Det skal bare ikke være en endestation - det skal være en pause på vej videre, siger Lene Fibæk-Jensen, som efter de første måneder har fået øjnene op for den pris mange udsendte betaler.

- Jeg bliver rørt af deres historier. Det går i hjertet, siger Lene Fibæk-Jensen med en empati, som lige præcis var det, kritikerne påtalte, at man savnede i huset.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt, der er skyld i den stigende vandstand?

Læserbrev: Kystdirektoratet har udpeget 14 områder ved Danmarks kyster, som er klassificeret som særligt truet af den stigende vandstand. Juelsminde er et af de truede områder. Et nyt digelag er etableret, og der arbejdes ihærdigt frem mod at sikre byen mod oversvømmelse. Der er udarbejdet et foreløbigt dige-projekt, som anslås at koste omkring 23 mio. kr. Ingen ved af gode grunde p.t., om det holder, men hvis det gør, er det en udgift pr. husstand på gennemsnitligt 20.000 kr. Nuværende lovgivning siger, at det skal de mennesker, der bor i de truede områder, betale, herunder også den fremtidige vedligeholdelse. Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt - under kote 2,50 - der er skyld i den stigende vandstand? Ifølge klimaforskere over hele verden er det et globalt problem. Det er den måde, verdens befolkning lever og forbruger på, der ændrer klimaet og medfører højere vandstand. Når der skal laves store offentlige anlæg eller for den sags skyld de militære forsvarsudgifter, grænsekontrol osv. - alt sammen til gavn for fællesskabet - er der ingen tvivl: Statskassen betaler naturligvis. Alle os danskere og de mange hundrede tusinder turister, der besøger os, har stor glæde af at kunne færdes ved vore skønne kyster. Så kan ingen vel i fuld alvor være i tvivl om, at det er en statsopgave at betale regningen. Den lovgivning, der gælder nu, er et levn fra fortiden. Der må være nogle politikere, der tager fat på at ændre det.

Annonce