Annonce
Danmark

Efter ny uro om støj fra kampfly: Partier vil have staten til at træde i karakter

De første F-35-kampfly kommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Politikere vil nu diskutere, hvem der skal holde tilsyn med støjen fra flyene, efter staten har afvist Haderslev Kommunes ønske om at blive fritaget for tilsynsopgaven. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at staten bør træde til, hvis Haderslev Kommune ikke kan varetage opgaven med at kontrollere støjen fra de kommende F-35-kampfly. Kommunens ønske om at slippe for tilsynspligten er blevet afvist.

Kampfly: Hvis kommunen ikke kan føre en ordentlig kontrol med støj fra Danmarks nye kampfly, bør staten komme til undsætning. Det mener partier fra begge fløje, efter avisen Danmark i onsdagsavisen kunne føje endnu et kapitel til tvisten om støj fra Danmarks nye F-35-kampfly, der skal operere fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023.

Haderslev Kommune har bedt staten overtage tilsynspligten med støjen fra flyvestationen, da kommunen ikke mener, at den kan opfylde sin tilsynspligt. Men det ønske er blevet afvist, og dermed står kommunen tilbage med opgaven. Hvis kommunen virkelig ikke kan klare opgaven, kan staten ikke bare afvise kommunens ønske uden videre, mener forsvarsordførere fra Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

- I bund og grund er det rimeligt, at staten skal have tilsynet med støjgener, når det er forsvarets fly og luftbase. Det er på sin plads, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted.

Han understreger samtidig, at kommunen skal kunne argumentere for, hvorfor de ikke kan opfylde tilsynspligten.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kræver redegørelse

Det samme mener Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der vil bede forsvarsminister Trine Bramsen (S) om en redegørelse i sagen.

Hun mener, at staten enten bør overtage tilsynet eller tilbyde kommunen hjælp til at opnå de fornødne kompetencer til at kunne føre tilsyn med støjen. Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan F-16-kampfly i årevis har støjet mere end tilladt på Flyvestationen. Og derfor bør der være ekstra fokus fra statens side på at sikre et stærkt tilsyn i fremtiden, mener hun.

- Man kan ikke forsvare over for de mennesker, der bor i området, at man er klar til at hælde kampfly ned samtidig med, at der ikke er ordentligt tilsyn, siger hun.

Peter Pagh, Professor i miljøret på Københavns Universitet, forholdt sig i onsdagsavisen undrende over for, at tilsynet ikke bliver fjernet fra kommunen.

- Det er ikke en opgave, der er egnet til en kommune. Der er simpelthen for mange problemstillinger i det, og der er sikkerhedshensyn, som skal varetages, sagde han.

Skal lytte til ekspert

Netop professorens vurdering er afgørende for, at Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, bakker op om, at staten bør træde til.

- Personligt synes jeg, at det må være statens opgave. Men det skal være på baggrund af hans (Peter Paghs, red.) vurderinger, og ikke fordi Haderslev Kommune kaste håndklædet i ringen, siger forsvarsordføreren, der vil tage sagen op i forsvarsudvalget, hvis ministeren ikke selv gør det.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Lauritzen, vil først tage stilling til sagen, når den er drøftet i forsvarsudvalget. Men han siger, at han umiddelbart ikke synes, at det er et urimeligt ønske fra kommunen, at staten overtager tilsynet med støj.

Avisen Danmark forsøgte tirsdag at få forsvarsminister Trine Bramsens holdning til sagen. I et skriftligt svar meddelte hun, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, forklarede i onsdagsavisen, at Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at Haderslev Kommune godt kan varetage tilsynsopgaven med støj fra Flyvestation Skrydstrup, og at der derfor ikke er grundlag for at hjemtage opgaven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

112 For abonnenter

Ung mand frikendt for seksuelt overgreb mod 13-årig pige i ungdomsklub

Annonce