Annonce
Fredericia

Efter syv år som kok i Syrien: Nu åbner Yahya sit eget spisested i Fredericia

Yahya Hassan Dandi er 30 år og kommer fra Syrien, hvor han arbejde i syv år, inden han i 2015 kom til Danmark. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Fredag åbner madstedet Eat Different i Vendersgade.

Fredericia: Der er fortsat brunt papir for vinduerne, men fra fredag middag får madglade fredericianere et nyt alternativ, når der skal købes mad.

Fredag klokken 10 slår Eat Different, som madstedet hedder, dørene op til åbningsreception, hvor der vil være gratis smagsprøver og 50 procent på alt mad hele dagen. Eat Different vil især have sandwich, salater og veganske retter på menukortet, og der vil også blive serveret smoothies.

Bag det nye spisested står 30-årige Yahya Hassan Dandi. Han er oprindeligt fra Syrien, hvor han har syv års erfaring som kok, inden han kom til Danmark i 2015. Til daglig bor han i Aabenraa, men fremover vil meget af hans tid blive brugt i køkkenet på Vendersgade 16.

Tidligere har han arbejdet i køkkenet på blandt andet Restaurant Royal i Aabenraa, forskellige restauranter i Esbjerg og Restaurant Bind i Kruså.

Annonce
Hos Eat Different er der især sandwich og salater på menukortet. Privatfoto

Fredericia ved et tilfælde

Yahya Hassan Dandi har haft et ønske om at blive selvstændig i Danmark, som han var det i Syrien. Hvor det skulle være, var dog mere uklart.

- Det var et tilfælde, at det blev her i Fredericia, at jeg åbner en restaurant. Det var en ven, der ringede til mig og sagde, at der var et ledigt lokale, siger Yahya Hassan Dandi.

Inden han kan byde på mad for sultne kunder, er der flere ting, han skal have styr på. Blandt andet var han onsdag på gaden for at uddele reklamemateriale for den nye restaurant.

Eat Different kommer til at have åbent hver dag mellem klokken 11.00 og 19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Jacob Bank forfølger sin OL-chance

Annonce