Annonce
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

- Vi gør virkelig alt, hvad der er i vores magt for at passe på beboere og medarbejdere på alle vores plejecentre, siger velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund. Modelfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Velfærdsdirektør Anne Mette Lund har ro i maven. For hun ved, at Vejle Kommune gør alt for at passe på sine beboere og medarbejdere på blandt andet plejecentrene.
Annonce

Vejle: Vi gør alt, hvad vi kan for at passe på beboere og medarbejdere.

Det forsikrer velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund, efter at to beboere på Plejecenter Holmegården i Vejle er blevet smittet med coronavirus og indlagt på Kolding Sygehus.

- Jeg har ro i maven, for som kommune gør vi virkelig alt, hvad der er i vores magt for at passe på beboere og medarbejdere på alle vores plejecentre. Det har vi hele tiden gjort, og den her situation er ikke et udtryk for det modsatte, siger Anne Mette Lund.

Det er hårdt at sige, men vi forventer at se flere syge også i Vejle Kommune. Det ville i hvert fald være et vidunderligt mirakel, hvis det ikke bliver tilfældet.

Anne Mette Lund, velfærdsdirektør i Vejle Kommune

Annonce

Et kompetent personale

Vejle Kommune følger ifølge hende samtlige anvisninger fra myndighederne og kan umiddelbart ikke gøre yderligere for at forhindre smitten af Covid-19 i at sprede sig.

For de ansatte på tilbuddene holder afstand til hinanden og beboerne. De spritter af, bruger værnemidler og alt muligt andet. Alligevel kan man risikere at blive syg dér som alle andre steder.

- Jeg har intet som helst indtryk af, at de har grebet noget forkert an. De er meget kompetente som alle vores andre medarbejdere, fastslår Anne Mette Lund.

Udbruddet af coronavirus betyder, at den etage, hvor de to syge bor, er blevet isoleret med 13 beboere. Personalet på afdelingen kommer heller ikke andre steder i huset, og der er blevet gjort ekstra rent.

Alle pårørende til beboerne på etagen er desuden informeret, og arbejdet med at teste for sygdommen er gået i gang.

- Vi har gjort alt for at være på forkant. Alligevel kan vi ikke total forhindre tilfælde af coronavirus. Det kan ingen, understreger velfærdsdirektøren.

Annonce

Forventer flere syge

Faktisk er hun glædeligt overrasket over, at der ikke har været flere smittede. Hun oplyser, at der har været et tilfælde på et botilbud og et på krisecentret.

- Det er frygteligt for de to beboere på Holmegården og deres pårørende, og jeg håber det allerbedste for dem. Samtidig er jeg glædeligt overrasket over, at vi først ser smittetilfælde nu, for vi er ret langt henne i forløbet, siger Anne Mette Lund.

- Det er hårdt at sige, men vi forventer at se flere syge også i Vejle Kommune. Det ville i hvert fald være et vidunderligt mirakel, hvis det ikke bliver tilfældet, tilføjer velfærdsdirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce