Annonce
Fredericia

Eilersen: Vi skal finde løsning på besøg hos ældre og sårbare

På Hybyhus Plejecenter og øvrige af byens plejecentre og bosteder har der de seneste uger været lukket for besøg. Det blev besluttet tidligt i corona-forløbet. Men der er i den nye politiske aftale om genåbning af samfundet indlagt mulighed for at tage hensyn til ældre og sårbare. Susanne Eilersen (DF) vil derfor opfordre borgmesteren til, at der i næste uge bliver taget fat på at finde løsninger, så besøg fra pårørende kan lade sig gøre. Foto: Søren Gylling
Susanne Eilersen (DF) opfordrer borgmester Jacob Bjerregaard (S) til, at man i den kommende uge får taget hul på dialog om, hvordan beboere på plejehjem og bosteder igen kan få besøg af pårørende. Det skal være under respekt for smitterisiko, understreger hun.
Annonce

Fredericia: Folketingets nyeste aftale om genåbning af Danmark indeholder mulighed for, at ældre og sårbare igen kan få besøg, og den mulighed mener Susanne Eilersen (DF), at kommunen hurtigt skal se ind i.

- Jeg vil opfordre borgmesteren til, at vi i næste uge går i dialog om, hvordan det kan ske. Vi har et særligt hensyn at tage til vores beboere på plejecentre og bosteder, som ikke har haft mulighed for at få besøg i mange uger nu. Med den melding, der er kommet fra sundhedsmyndighederne, lader det til, at vi kan gå i gang med at se på den situation, og den skal vi gribe, mener Susanne Eilersen, formand for sundhedsudvalget og medlem af senior- og handicapudvalget.

Hvordan det skal ske i praksis, skal personale og sundhedsansvarlige være med til at klarlægge.

- Men jeg tænker, at der må kunne laves enten besøgs-stuer eller gøres brug af terrasseindgange til beboernes hjem. Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi har fokus på sikkerhed, siger hun.

Plejecentrene lukkede allerede for seks uger siden ned for besøg, og det samme gælder bosteder.

- Jeg tror, at der sidder mange beboere, som har svært ved at forstå, hvad der sker, og vi skylder at finde en løsning, siger Susanne Eilersen.

Jeg vil opfordre borgmesteren til, at vi i næste uge går i dialog om, hvordan det kan ske. Vi har et særligt hensyn at tage til vores beboere på plejecentre og bosteder, som ikke har haft mulighed for at få besøg i mange uger nu. Med den melding, der er kommet fra sundhedsmyndighederne, lader det til, at vi kan gå i gang med at se på den situation, og den skal vi gribe.

Susanne Eilersen (DF) formand for sundhedsudvalget og næstformand i senior- og handicapudvalget

Annonce

Hensyn til ensomme

Susanne Eilersen er helt enig i den strategi, som med et slag lukkede Danmark.

- Der blev truffet meget vidtgående foranstaltninger, og nogle vil måske mene, at vi skød gråspurve med kanoner, men jeg mener også, at det var bedre, at vi gjorde mere end måske nødvendigt, fremfor for lidt, siger hun.

Og hun forventer også, at der går lang tid, før tingene normaliseres, men de små skridt, der kan tages, bør ske.

- Det gælder både ældre på plejecentrene, men også de mange som sidder hjemme. De er måske endnu mere udsatte for ensomhed, så der har vi også et ansvar. Det gælder også rengøring, som vi har skruet ned for. Det kan vi måske også få genindført, siger Susanne Eilersen.

Annonce

Varmtvandsbassin afventer

Sundhedshusets tilbud er også på dagsordenen for opgaver, der skal kigges på til genåbning. Receptionen i Sundhedshuset blev som det første genåbnet fredag, men nu skal der følges op på de kommunale funktioner i huset.

- Vi har mange, der har behov for at få genoptaget genoptræning, og det skal vi finde en løsning på. Om det skal være en til en eller i små hold. Vi skal også se på, om varmtvandsbassinet igen kan komme i brug, men det er måske vanskeligere på grund af omklædningsforholdene, siger Susanne Eilersen.

Varmtvandsbassinet har været lukket ned sammen med de øvrige aktiviteter i Sundhedshuset. Bassinet står foran en gennemgribende renovering til sommer.

- Kunne I ikke have benyttet tiden til at få renoveret bassinet?

- Jeg har spurgt ind til det, men det var ikke teknisk muligt, har jeg fået at vide. Desværre. Derfor er vi nødt til at holde os til planen om at lukke bassinet til sommer, så det kan blive renoveret, og så glæder jeg mig over, at vi har fundet penge til, at vi samtidigt får renoveret omklædningsfaciliteterne, siger Susanne Eilersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce