Annonce
Vejle

Einer formede Vejles judomiljø: Skal bisættes fra judoklubbens lokaler

Einer Hau Hansen blev 91 år. Han stiftede Vejle Judo Klub, og det er fra klubbens lokaler i DGI Huset, at han bisættes på lødag. Arkivfoto: Torben Glyum
DGI Huset i Vejle danner lørdag ramme om en bisættelse. Det er den første formand for Vejle Judo Klub, Einer Hau Hansen, der sendes på sin sidste rejse fra den klub, han stiftede og var så stor en aktiv del af.

Vejle: Det er bestemt ikke hver dag, at DGI Huset Vejle danner rammer om en ceremoni og bisættelse, men det kommer til at ske på lørdag, hvor en af Vejles helt store idrætspersonligheder sendes på sin sidste rejse.

Einer Hau Hansen døde i sidste uge i en alder af 91 år, og i den klub, han selv stiftede, Vejle Judo Klub, vil man gerne være med til at mindes ham på den lidt utraditionelle måde.

Og det bakker man op fra DGI Husets side.

- Da formanden for judoklubben, Cornelis Versluis, spurgte mig, sagde jeg straks ja. Vi taler om, at det er en af Vejles helt, helt store idrætsfolk gennem tiderne, og jeg synes, det er meget smukt, at familien og klubben ønsker at lade det finde sted i den klub, og blandt de folk, der fyldte så meget i hans liv, siger Roland Christiansen, der er direktør for DGI Huset.

Annonce

Judo er lig med respekt

Der er tale om en slags kombineret bisættelse og ceremoni. Der kommer repræsentanter fra både Dansk Judo og Ju-Jitzu Union og Judo Danmark, og da der er tale om en bisættelse, vil kisten stå på en af de måtter, hvor judokæmperen Einer Hau Hansen gennem 70 år brugte så meget tid med at kæmpe og undervise.

Einer Hau Hansen var med til at stifte judoklubben i Vejle helt tilbage til 1954. Og selvom Roland Christiansen ikke selv mindes at have fået en forespørgsel om bisættelse før, giver det meget god mening, at det netop er judoklubben, der kom med det ønske.

- Vi er her fra DGI Huset glade for, at vi kan være med til at opfylde klubbens ønske. Det viser, hvor meget idræt kan betyde det det enkelte menneske, og hvor meget respekt der er omkring personen, i det her tilfælde Einer. I judo arbejdes der meget med respekt og stærke værdier, og det skinner tydeligt igennem her, siger Roland Christiansen.

Der er bisættelse klokken i dojoen, Vejle Judo Klubs lokaler lørdag 9. november klokken 14.

Da Einer Hau Hansen sidste år fyldte 90 år sidste år, valgte han, at der i stedet for gaver blev oprettet en fond, som hver år skal uddele en vandrepokal til en person, der har gjort en særlig indsats for at udvikle klubben.

Familien ønsker på Einers vegne, at der ved bistættelsen i stedet for blomster bliver doneret et beløb til fondens arbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce